Cairns fornemmelse for jomfrufelter

Det skotske selskab satser på oliezoner, som andre holder sig væk fra. Se webtv interview med Cairns direktør.

Juridisk direktør i Cairn Energy Simon Thomsen. Foto: Leiff Josefsen.
Offentliggjort

Danske Dong har det. Norske Statoil har det også. Amerikanske Exxon og Chevron ligeså. Licenser til at bore efter olie i Grønland. Men mens de afventer med at lave efterforskningsboringer de mange næste år, forholder det sig stik modsat med skotske Cairn.

Selskabet kan ikke vente med at få snablen ned i undergrunden på dets jagt efter det sorte guld. Den fremgangsmåde metoder stemmer vel overens med firmaets sjæl. Cairn har vokset sig til at blive et af verdens største olieselskaber takket være satsninger på oliefelter, som enten er uafprøvede eller opgivet af andre. Den tilgang har især givet succes i Indien, hvor Cairn i dag dækker 20 procent af den gigantiske nations energiforbrug.

Nu gælder det så Grønland, erklærer selskabets kommercielle og juridiske direktør Simon Thomson, som var i Nuuk en uge, efter at naalakkersuisut gav tilladelse til at gennemføre to prøveboringer ud for Disko fra juli til september.

SE WEB-TV: Interview med Cairns juridiske direktør Simon Thomsen

Powered by Labrador CMS