Brugsen og Pisiffik kasserer tysk salat

Butikskæderne har kasseret henholdsvis tysk icebergsalat og tysk kinakål efter advarsler mod grøntsager fra Tyskland og Spanien

Pisiffik har ikke nogle af de berørte grøntsager i butikkerne, understreger direktøren.
Offentliggjort

Produkterne er kommet i søgelyset, efter at myndighederne har advaret forbrugerne mod at spise rå grøntsager fra Tyskland og Spanien, da der er risiko for, at varerne indeholder e-colibakterier.

- Iceberg-salaten var bestilt, men nåede ikke at komme ind i butikkerne, og varerne er også blevet testet og fundet i orden. Men for at undgå misforståelser, har vi kasseret partiet. Og vi har således ikke nogen af de berørte produkter fra Spanien eller Tyskland i vores butikker, understreger direktør Per Steen Larsen fra Pisiffik.

- Brugsen kasserede i går 300 kinakål fra Tyskland i vores butikker på kysten, oplyser indkøbschef Heine S Jensen fra KNB.

Powered by Labrador CMS