Borgmestre i to kommuner kæmper hårdt for deres rejefabrikker

Der foregår et sjældent politisk og erhvervsmæssigt drama, hvor meget står på spil, i Grønland i disse uger.

To borgmestre med deres kommunalbestyrelser i Nordgrønland kæmper i disse uger bravt for at afværge lukning af to fabrikker med produktion af rejer og fisk. Det er fabrikker, der er livsvigtige for de to byer, de ligger i, og kommunerne.

Det drejer sig om kommunalbestyrelserne i Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia med henholdsvis borgmester Simigaq Heilmann (D) og Lars Erik Gabrielsen (S), i spidsen, der er gået på barrikaderne.

Begge kommuners politiske ledere sender en klar appel til Naalakkersuisut og Inatsisartut om at finde en politisk løsning for at undgå lukning af reje- og fiskefabrikker i henholdsvis Ilulissat og Aasiaat.

Gabrielsen: - Dårlig drift i Aasiaat

- Stop politiske forsøg på at lu  kke fabrikken i Ilulissat.

Sådan skriver borgmester i Avannaata Kommunia, Lars Erik Gabrielsen, Siumut, på kommunens hjemmeside Avannaata.gl.

Og videre lyder det fra borgmesteren:

- Dårlig drift af fabrik i Aasiaat skal ikke reddes af Ilulissat.

Lars Erik Gabrielsens udmelding om at stoppe ”politiske forsøg på af lukke i Ilulissat” kommer i kølvandet på, at bestyrelsen for reje- og fiskeproduktionsselskabet Polar Raajat har meldt ud, at selskabets fabrik i Aasiaat står over for en akut trussel om lukning.

Ejerne af Polar Raajat er de privatejede fiskerikoncerner, Polar Seafood Greenland og Polar Seafood Denmark.

- Bliver fabrikken lukket, vil det koste 115 medarbejdere deres jobs. Så hvis der ikke bliver fundet en permanent politisk løsning, da der ikke er økonomi i driften med det begrænsede råvaregrundlag, vi har, vil vi lukke fabrikken permanent i løbet af efteråret 2026.

Det sagde Polar Raajats bestyrelsesformand Bent Salling den 10. februar i Sermitsiaq.

En langsigtet løsning er ifølge Polar Raajat, at den selvstyreejede Royal Greenland-fabrik i Ilulissat, lukker for indhandling af rejer, mener Polar.

Bent Salling: Polar og kommune presser på

Efter et møde med kommunalbestyrelsen i Kommune Qeqertalik ugen før sagde Bent Salling, ligeledes den 10. februar, at kommunen på linje med Polar presser på (over for Naalakkersuisut red.) for at finde en løsning, så man undgår lukning af Aasiaat-fabrikken.

Det kan nabokommunens borgmester Lars Erik Gabrielsen godt forstå, men slet ikke, hvis det kommer til at betyde lukning i Ilulissat:

- Det er alvorligt, når 115 arbejdspladser i Polar Seafoods fabrik i Aasiaat bringes i fare, som det fremgår.

- Men det er endnu mere alvorligt, når det privatejede Polar Seafood vil gøre sine egne strukturelle og forretningsmæssige udfordringer om en akut lukning af fabrikken til et politisk ansvar.

- Og som det fremgår af Sermitsiaq samtidig peger på, at løsningen skulle være at lukke en velfungerende samfundsejet fabrik i Ilulissat, skriver Lars Erik Gabrielsen videre.

Fabrikken i Ilulissat er ejet Royal Greenland og er dermed samfundseje, påpeger borgmesteren.

- Det er en veldrevet og effektiv rejefabrik med et solidt råvaregrundlag. Årsagen er enkel. Ilulissat har i årtier været en fiskerby, hvor mange lokale fiskere med mindre trawlere er hjemmehørende.

- De forsyner fabrikken stabilt med rejer. Ikke på grund af politiske beslutninger, men fordi det er dér, råvarerne naturligt landes, siger han.

Han erkender, at fiskerne også mulighed for at indhandle i Aasiaat.

- De gør det ikke. Ikke af politiske grunde, men fordi deres både, service, værksteder og erhvervsnetværk er placeret i Ilulissat. Det er markedet, der bestemmer – ikke politiske ønsker. Hvis Royal Greenland skulle lukke sin rejefabrik i Ilulissat, vil råvarerne ikke forsvinde. Lokale fiskere har allerede tilkendegivet, at de i så fald selv vil etablere en ny rejefabrik.

- Resultatet vil være det samme. Rejerne vil fortsat blive landet i Ilulissat. Aasiaat vil derfor fortsat have vanskeligt ved at tiltrække indhandling, uanset politiske indgreb.

- At tro, at man kan gøre fabrikken i Aasiaat attraktiv ved politisk at svække Ilulissat, er både naivt og uansvarligt, mener Lars Erik Gabrielsen.

Ilulissat-fabrik har høj indtjening

Han slår fast, at Royal Greenlands rejefabrik i Ilulissat er blandt landets bedst fungerende og mest indtjenende.

- Det er veldokumenteret, at Royal Greenland i forvejen har økonomiske udfordringer. At lukke en velfungerende og profitabel fabrik vil ikke forbedre selskabets økonomi, det vil forværre den. I sidste ende vil det være dårlig samfundsøkonomi.

Hvis Polar Seafood ønsker at sikre driften af Polar Raajats fabrik i Aasiaat, bør virksomheden se indad, foreslår han.

- Man kunne eksempelvis overveje egne strukturelle prioriteringer herunder kapaciteten i Nuuk i stedet for at kræve, at en samfundsejet virksomhed skal afvikle velfungerende aktivitet andre steder.

- Debatten bør ikke forfladiges til en konflikt mellem byer. Det grundlæggende spørgsmål er dette, skal vi politisk svække en samfundsejet, veldrevet og indtjenende fabrik for at kompensere for en privat virksomheds manglende tilpasning?

- Svaret bør være klart, svarer Lars Erik Gabrielsen selv.

Han slutter sådan:

- Råvarerne bestemmer. Markedet følger råvarerne. Og politiske forsøg på at ændre dette ved at lukke fabrikken i Ilulissat er både forkert, kortsigtet og skadeligt for samfundsøkonomien.

Qeqertalik: Familier mister forsørgelsesgrundlag

Kommune Qeleraliks borgmester Simigaq Heilmann, Demokraterne, er også gået på barrikaderne med et markant nødråb til politikerne i Grønlands regering og parlament om at gøre noget og handle i den pressede situation for kommunen.

Baggrunden er blandt andet, at Polar Raajat har varslet en lukning af reje- og fiskefabrikken i Aasiaat og afskedigelse af 115 ansatte i løbet af efteråret 2026, samtidigt med at selskabet efterlyser en langsigtet politisk løsning til bevarelse af fabrikken.

Hun skriver på kommunens hjemmeside Qeqertalik.gl (som vi i øvrigt bringer som et debatindlæg i denne avis, da den er sendt til redaktionen):

- Jeg har tidligere understreget, at Inatsisartut og Naalakkersuisut må udvise den nødvendige politiske vilje og tage et samlet ansvar for en bæredygtig udvikling i hele landet. Det er nu på sin plads at stille spørgsmålet direkte: 

- Hvilken fremtid tilstræber vi for landets mindre bosteder? Situationen for de mere perifert beliggende kommuner giver grund til alvorlig bekymring, skriver borgmesteren.

Hun peger bl.a. på, at den nye fiskerilov indebærer yderligere risiko for, at flere familier i Aasiaat mister deres forsørgelsesgrundlag.

- Konsekvensen kan være, at forældre i fremtiden må stå op uden et arbejde at gå til. Det er en situation, der vil belaste Kommune Qeqertalik markant. Hertil kommer, at beslutningen om at prioritere en lufthavn i Ittoqqortoormiit – på trods af velkendte, alvorlige udfordringer inden for infrastruktur i vores egen kommune – endnu engang begrænser vores muligheder for økonomisk udvikling.

Hun skriver videre, at Aasiaat og de mange selvforsørgende familier i byen aktuelt i stigende grad er i en usikker situation, der kan have omfattende konsekvenser for hele Kommune Qeqertalik.

Borgmesterens budskab til politikerne i Naalakkersuisut og Inatsisartut, og Polar Raajat er:

- Det er nødvendigt med en national omlægning og modernisering af rejesektoren.

- I denne periode med betydelig usikkerhed i Kommune Qeqertalik håber jeg, at Inatsisartut og Naalakkersuisut vil anerkende alvoren og imødekomme behovet for et fælles og ansvarligt politisk initiativ, skriver Simigaq Heilmann.

Sermitsiaq har forgæves forsøgt at få et interview med borgmester Simigaq Heilmann uden at hun har svaret på vores henvendelser.