Mange elever får aldrig en uddannelse
Tal fra selvstyret om afgangsklassernes resultater i 2010 viser en folkeskole, hvis kvalitet måske aldrig har været lavere
Tal fra selvstyret om afgangsklassernes resultater i 2010 fortæller om en folkeskole, hvis kvalitet måske aldrig har været lavere. Foto: Jesper Nørgaard
Grønlands Arbejdsgiverforening kalder nu direkte folkeskolen og den manglende kvalitet for ”en national katastrofe”, skriver Sermitsiaq.
850 elevers afsluttende prøver i 2010 i grønlandsk, engelsk, dansk og matematik er blevet gennemgået, og resultatet er chokerende.
Det viser nye tal fra redegørelsen om Regional Udviklingsstrategi, populært kaldet ”RUS”, der har profiler på alle elever, som forlod folkeskolen i 2010. Det offentliggør Sermitsiaq fredag.
Ti procent af eleverne betegnes som ”svage”, og andre 48 procent vurderes som ”dårlige”. Dertil kommer en række elever, der slet ikke gennemfører folkeskolen, fremgår det af undersøgelsen.
Samlet betyder det, at næsten to ud af tre får svært ved nogensinde at få en reel uddannelse, skriver Sermitsiaq.
En national katastrofe
- Det er en national katastrofe. Vi står med alle mulige ambitioner, og der er olie- og aluminiumsproduktion på vej, men den uddannelsesmæssige baggrund er bare ikke i orden, siger GA’s direktør, Henrik Leth, til Sermitsiaq.
Dermed har Grønland igen tabt det meste af en generation børn og unge, inden de unge tager fat på voksenlivet, fremgår det af avisen.
Også SIK raser ifølge Sermitsiaq over det lave niveau.
- Det kan vi som samfund ikke leve med. Det er ultra vigtigt, at folkeskolen fungerer, siger SIK-formand, Jess G. Berthelsen, til Sermitsiaq.
Hos lærerforeningen IMAK erkender formand Sivso Dorph situationens alvor.
- Det er en katastrofe, at så mange ikke får en uddannelse, de kan komme videre med, siger Sivso Dorph til Sermitsiaq.
Nye ideer og tiltag
Men ifølge Sermitsiaq er det ansvarlige medlem af naalakkersuisut, Palle Christiansen, på vej med nye ideer og tiltag.
Til forårssamlingen kommer der en daginstitutionsreform, der skal gøre alle børn skoleklar. Men hovedindsatsen vil stadig ligge på folkeskolen, siger medlem af naalakkersuisut for uddannelse, forskning og nordisk samarbejde Palle Christiansen til Sermitsiaq.
Men den manglende kvalitet i folkeskolen betyder, ifølge GA, at det er svært at forestille sig at, det er grønlænderne selv, der får de gode job.
- Alle de høje lønkategorier går jo til udlændinge. Og så er vi tilbage ved den situation, vi havde for 40-50 år siden, påpeger GA’s direktør, Henrik Leth, over for Sermitsiaq.
Læs mere om folkeskolen i fredagens Sermitsiaq. Du kan også købe den nye avis her: