VM-kval: TAAK skifter ud i truppen

Håndboldspilleren Sandra Rothberg er blevet skiftet ind og er nu flyttet ind på hotellet i Nuuk sammen med resten af kvindelandsholdet.

Turneringen begyndte mandag med en åbningsceremoni i Nuuk.
Offentliggjort

Håndboldforbundet TAAK meddeler, at man har valgt at skifte ud i truppen under vm-kvalifikationsturneringen, der finder sted i Nuuk i disse dage.

TAAK oplyser, at kvindelandsholdet kan benytte to udskiftninger i løbet af VM-kvalifikationen.

- Den første udskiftning sker i dag, hvor Ivâna Meincke er blevet skiftet ud. Sandra Rothberg skiftes ind og er nu flyttet ind i hotellet sammen holdet, skriver TAAK i en pressemeddelelse.

I aften skal det grønlandske landshold spille sin anden kamp. Det er mod Cuba, og kampen begynder kl. 20.

Landsholdet vandt mandag sin første kamp stort over Canada med målscoren 30-19.

Powered by Labrador CMS