VM i crossfit: Man får gåsehud

Den 40-årige crossfitter fra Nuuk Maria Grødem kæmper i disse dage med de 20 bedste crossfittere i verden i aldersgruppen fra 40-45-årige i USA. - Man får gåsehud, hver gang hun konkurrerer, hun har virkeligt arbejdet for at nå så langt, siger træningsmakkeren Inequ Holm.

Maria Grødem er i de hvide træningstøj på de seneste to billeder. - Crossfit Games / Private billeder
Maria Grødem er i de hvide træningstøj på de seneste to billeder. - Crossfit Games / Private billeder
Maria Grødem er i de hvide træningstøj på de seneste to billeder. - Crossfit Games / Private billeder
Offentliggjort

Det er den sidste dag for kampene i VM i dag torsdag. Maria Grødem har nu kæmpet ved flere forskellige events med forskellige hårde crossfit-øvelser i to dage.

I dag falder afgørelsen for, hvor godt hun har præsteret ved VM blandt verdens stærkeste crossfittere.

- Det er vildt at være med. Indtil videre har hun gjort det rigtig godt. Den sidste event, hvor hun gik på hænder, kunne jeg se på hendes kropssprog, at hun ikke helt var tilfreds, fordi hun kom lidt bagud. Hun gør det så godt, hun kan, siger træningsmakkeren, Inequ Holm, som er rejst med Maria Grødem til USA.

Det her er stort for Grønland

De første kampe startede tirsdag ved et-tiden grønlandsk tid. Der havde crossfitterne et tæt program, hvor de 40-45-årige kvinder skulle igennem tre events. Her skulle Maria Grødem blandt andet løfte 97,5 kg fem gange i fem runder.

- Folk bliver begjestrede over, at vi kommer hele vejen fra Grønland. Jeg tror mange ikke aner, hvor stort det her egentligt er for vores land. Jeg er så stolt over, at Maria har arbejdet for at nå så langt, siger Inequ Holm.

Samlet resultater stadig ukendt

På Games Crossfit kan man læse de forskellige resultater for, hvad deltagerne har opnået under kampene. Men Maria Grødem er blevet opfordret af sin træner til ikke at kigge på resultater, før alle kampene er overstået.

- I dag er det hendes sidste dag. Der får vi at vide, hvor mange point hun har samlet til sammen. Fokus har været på, at det skulle være sjovt. Det tror jeg også, hun synes, det har været, siger Inequ Holm.

Man kan se VM i crossfit her: www.games.crossfit.com

Powered by Labrador CMS