Torrak!
Team Tvilling går efter den dobbelte præmie
Polar Circle Marathon er i hus for Team Tvilling. I dag gælder det halvmarathon.
Polar Circle Marathon kom i går sikkert i hus for tvillingerne Peder og Steen Mondrup, der havde fået forstærkning af storebror Michael.
Med den specialbyggede stol til Peder kom de ind i en tid på 5.57. Men ligesom for de øvrige deltagere, er det oplevelsen lige så meget som tiden, det handler om.
- Fantastisk flot løb og virkelig udfordrende. Der er vist ikke nogen af os der har løbet i så mange bakker før:-) , skriver de på facebook.
I det gælder det så halvmarathon-distancen, så de samlet deltager i den den såkaldte Polar Bear Challenge
- Så alt i alt, fantastisk dag og vi ved godt det kommer til at gøre ligeså ondt i morgen tidlig, når vi går i busserne kl 07 for de sidste halv marathon, skriver de.
Videoen nedenfor viser Team Tvilling, da de krydser målstregen
LÆS OGSÅ:
Løb med kørestol på indlandsisen
Team Tvilling på deres barskeste udfordring hidtil