Frivillige

Sponsoraftale skal sikre flere frivillige

Royal Unibrew har indgået en sponsoraftale med Grønlands Idrætsforbund

Jørgen-Anker Ipsen fra Royal Unibrew og Carsten Olsen fra Grønlands Idrætsforbund
Offentliggjort

Det skal nu være lettere for at være frivillig i sportens verden.

For at gøre frivilligheden lettere, har Royal Unibrew, der nok er bedre kendt som sælger af varemærkerne 'Faxe Kondi' og 'Aqua Coral Imeq', netop indgået sponsoraftale med Grønlands Idrætsforbund, og har øget sponsoratet til Faxe Kondi Puljen med 50 procent.

Læs: Hjemløs blandt de frivillige ved Arctic Winter Games

Flere kræfter til frivillige
Dermed vil det fremover være muligt for alle GIF-medlemmer at søge tilskud tre gange årligt.

- Vi er rigtig glade for, at Royal Unibrew kan se værdien i at være en del af idrætten på den lange bane. Med den historie, vi har sammen, er det nærliggende at fortsætte samarbejdet, siger generalsekretær for Grønlands Idrætsforbund, Carsten Olsen, i en pressemeddelelse.

Med en ny sponsoraftale mellem Grønlands Idrætsforbund og Royal Unibrew er det hensigten at klubberne og de mange frivillige skal kunne bruge flere kræfterne på at skabe aktiviteter og bedre træninger.

- Og dermed på længere sigt et sundere Grønland, lyder det fra Carsten Olsen.

Læs: AWG-frivillige trodser stormen

Powered by Labrador CMS