Sne Event i Nuuk

Snowboard / Freestyleski klubben "Snowball" arrangerer "City SnowEVENT 09" på Nuuk Stadion, hvor alle, der interesserer sig for vintersport kan få en glad aften.

Offentliggjort

Snowboard / Freestyleski klubben "Snowball" ønsker med "City SnowEVENT 09", at vise at man på kort tid, og med godt samarbejde med Skiliften & vintersports-klubberne i Nuuk, er i stand til at etablere nogle nye sjove og anderledes udfordringer for byens sneglade befolkning.

– Vi håber, at rigtig mange Nuumiutter vil droppe X-Factor på TV og i stedet bruge fredag aften udendørs, i selskab med en masse glade mennesker på Nuuk Stadion. Der vil være garanti for god underholdning, frisk luft og masser af SNE-faktor, siger en af arrangørerne bag eventen, Jens Olsen, der er formand for Snowball.

Klubberne, der deltager i eventen, skal selv stå for underholdningen fra deres klub, og Jens Olsen garanterer, at eventen vil være publikumsvenligt og at sikkerheden vil være i top.

Arrangementet, der afvikles fredag aften den 16. Januar fra klokken 19:00 til 23:00, laves i tæt samarbejde med:

Skiliften / Sisorarfiit

Snescooterklubben/ Qarmutit

Langrendsklubben/ NUP

Nuuk Unge I Fremdrift/NUIF

Nuuk FM der sender “live” fra Eventen

Under eventen vil der også være et brugt/salg byttemarked, hvor byens befolkning kan sælge eller købe brugt vintersportsudstyr.

Powered by Labrador CMS