Siku Cross arrangerer første halvmaraton på isen
Ekstremsportsudøvere i landet og udlandet har nu mulighed for at deltage i en halvmaraton på isen, fra Qaarsut til Uummannaq.
Uummannaq fjorden skal danne rammen for Grønlands første Ice-Half Marathon, der er planlagt til at blive gennemført den 8. april 2023.
Langdistanceløbere i Grønland og udlandet har nu en mulighed for at deltage i en halvmaraton på is, der strækker sig fra bygden Qaarsut og til Uummannaq.
Arrangementet er sin første af sin slags i Grønland, skriver Visit Greenland på sin hjemmeside.
- Ice-Half Marathon, arrangementet med halvmaraton på is er sin første af slagsen i Grønland. Ruten vil være fra Qaarsut til Uummannaq, skriver Visit Greenland.
Lokal sportsentusiast arrangerer
Det er foreningen Siku Cross, der er forankret i Uummannaq, der arrangerer halvmaratonen.
Isen er ved at bryde i stykker efter en voldsom storm ved Uummannaq. Men arrangøren af halvmaratonen, Anguteeraq Grønvold oplyser, at isen fra Uummannaq og mod Qaarsut endnu er stabil.
- Vi har flere planer, vi opererer med. Hvis isen mod Qaarsut er ustabil på tidspunktet af løbet, har vi andre mulige ruter vi kan tage, forklarer Anguuteraq Grønvold fra Siku Cross.
Foreningen arbejder for at skabe flere muligheder for at udvikle sporten i Uummannaq og har i sommers gennemført deres svar på triatlon med disciplinerne kajakroning, løb og cykel.
Denne gang arrangerer Siku Cross en halvmaraton på is, hvor der også er mulighed for at deltage i løb i kortere distancer.
- Arrangementer er foreløbig sat til den 8. april 2023, men datoen kan ændres for at tilpasse vejr og isforholdene, oplyser Visit Greenland.
Omkring 20 personer har allerede tilmeldt sig. Halvdelen er borgere i Uummannaq og området, mens resten er udenlandske eller borgere i andre byer i Grønland.