Se billeder: Najaaja er Årets Idrætsperson
Håndbold og fodboldspiller Najaaja Lyberth fik prisen som Årets Idrætsperson ved Maligasiuisut-show
Den helt store hæder ved Maligassiuisut-show gik til Najaaja Lyberth.
Her blev hun nemlig kåret som Årets Idrætsperson.
- Najaaja er særligt kendt for sin utrættelige disciplin, som ligger på et helt andet niveau i forhold til andre sportsudøvere i Grønland og særligt på damesiden. Hun er en dygtig leder, og går altid forrest på banen med sine store vilje og fight som anfører hvad enten det GSS håndbold, GSS fodbold - eller damelandsholdet i håndbold hvor hun også er anfører. Najaaja har i årevis nu vist sig som en stort forbillede for idrætten i Grønland og særligt inden for håndbold og fodbold. Hun har opnået meget som spiller, og har givet rigtig meget som træner eller som mentor for de mange unge piger hun også har trænet igennem årene, lød begrundelsen for hæderen til Najaaja Lyberth.
Najaaja Lyberth var med til at vinde grønlandsmesterskaberne i håndbold sammen med sin klub, GSS. I maj var hun sammen med landsholdet i håndbold i Mexico, hvor holdet fik en bronzemedalje. Hun var ligeledes med til at vinde grønlandsmesterskaberne i fodbold med GSS.
Andre priser:
Årets leder: Mogens Nathansen
Årets træner: Arctic Sport Ikerasak trænere
Årets hold: Badmintonlandsholdet ved Island Games 2019
Årets Fællesskab: TTC12