Udvikling af fodbolden

Samarbejdsaftale skal udvikle fodbolden i Grønland

Dansk Boldspil-Union, DBU, og grønlands fodboldforbund, GBU, har arbejdet på rammerne for en kommende samarbejdsaftale

Kunstgæsbane i Nuuk
Den nye kunstgræsbane i Nuuk
Offentliggjort

Under titlen 'Udvikling af grønlandsk fodbold' har Dansk Boldspil-Union, DBU, og det grønlandske fodboldforbund, GBU, i disse dage arbejdet på rammerne for en kommende samarbejdsaftale, der har som vision at sikre GBU medlemskab af FIFA og UEFA.

Det skriver, DBU, på deres hjemmeside.

- Visionen skal opfyldes gennem en række tiltag og investeringer i grønlandsk fodbold med en række nye full size kunstgræsbaner og multibaner fordelt ud i hele Grønland. Og aktiviteter inden for sundhed, god opførsel og fodbold i skolen skal få flere til at spille og træne fodbold i Grønland, lyder det fra parterne.

Læs: GBU vil have professionelle fodboldspillere i fremtiden

Overværede GM finalerne
DBU's formand Jesper Møller var i Qasigiannguit og overværede GM finalerne, hvor han sammen med GBU's formand, John Thorsen, samt naalakkersuisoq for kultur og uddannelse, Nivi Olsen, drøftede projektet.

- Fodbold er godt for både sundhed og sammenhold og kan dermed styrke udviklingen i hele det grønlandske samfund, udtaler naalakkersuisoq for uddannelse, Nivi Olsen, til DBU.

FIFA medlemskab
Formanden for GBU, John Thorsen, glæder sig over den kommende aftale med DBU:

- Det er vores store ønske at blive medlemmer af FIFA og UEFA, men fodbolden i Grønland er stadig på et indledende stadie, og derfor er den kommende aftale vigtig.

Der arbejdes indtil videre med et årligt budget for projektet på 1,5 million kroner, som DBU’s formand, Jesper Møller, forventer at kunne få både danske og grønlandske interessenter til at bidrage til.

Powered by Labrador CMS