Sådan ændrer rideterapi liv

Hos Viska Horses lærer børn i udsatte positioner ikke bare at ride – de lærer at finde ro, mod og selvværd.

Tilbuddet, som drives af Helene Danielsen i samarbejde med Kommuneqarfik Sermersooq, giver børnene et trygt rum, hvor de kan øve sociale færdigheder, opleve små sejre og tage værdifulde strategier med sig videre i livet.

Fra barnsben 

Helene Danielsen vokser op med en mor, der arbejder med børn og unge med autisme – og Helene bliver tidligt en naturlig del af arbejdsmiljøet. 

- Min mor var altid på arbejde. Enten havde hun os med på institutionen, eller også havde hun børnene med hjem, fortæller Helene.

- Min mor var altid på arbejde. Enten havde hun os med på institutionen, eller også havde hun børnene med hjem, fortæller Helene. 

Indsigten bliver først for alvor omsat mange år senere, da Helene sammen med Pia Marie Larsen og Marie Louise Frederiksen stifter Viska Horses – et sted skabt netop med rideterapi for øje.

Et tilbud bliver til

Efter fem års målrettet arbejde og planlægning slår Viska Horses dørene op i 2020. Det, der begynder som en vision om at skabe et alternativ til de traditionelle fritidstilbud, udvikler sig hurtigt til et sted, hvor børn kan finde ro, mod og selvværd i samspillet med hestene. 

- Det vigtigste for os var at skabe et sted, der var inkluderende for alle – og særligt for dem, der havde allermest brug for det, uddyber Helene Danielsen.

I dag, fem år senere, står Helene med en følelse af både stolthed og ydmyghed. Omkring 100 børn har allerede været gennem rideterapiforløbene, og mange af dem har taget store skridt, som hverken de selv, deres forældre eller deres lærere havde troet mulige. 

- Det er dér, jeg virkelig mærker, at alt arbejdet giver mening, siger Helene.

Samarbejde med kommunen giver rideterapien vind i sejlene

I sommeren 2025 bliver Helene kontaktet af Kommuneqarfik Sermersooq, som ønsker at udvide det samarbejde de har med Viska Horses og ønsker at satse mere på området. For Helene føles henvendelsen som en milepæl. 

- Jeg var helt oppe at flyve, da kommunen rakte ud. Det var et kæmpe skulderklap og et tegn på, at det vi gør, virkelig gør en forskel, fortæller Helene Danielsen.

I midten af august begynder samarbejdet mellem indsatsområdet og Viska Horses for alvor. Kommunen udvælger hurtigt 12 børn, i alderen 7-17 år, til et kommunestøttet rideterapiforløb hos Helene. 

- Børnene har forskellige relationelle adfærdsudfordringer, men fælles for dem er, at de enten er på kanten af at ryge ud af skolen – eller allerede er ude, af vidt forskellige årsager, forklarer Helene. 

Rideterapien bliver et tiltrængt frisk pust i børnenes hverdag – et helt andet rum end de mange psykologsamtaler, de ellers er vant til. Her møder de en anden form for ro, ansvar og relation, som mange af dem ikke har oplevet før. Børnene kommer én til to gange om ugen, og Helene tilpasser tiden med hestene til hver enkelt barn. 

- Nogle børn får mest ud af bare at gå med mig og lave praktiske ting – for eksempel at fodre hestene. Andre kunne ride fra morgen til aften. Og så er der dem, der helst vil strigle og nusse hestene for at få fysisk nærhed, men uden at der bliver stillet krav den anden vej, fortæller Helene. 

Forløbene varer tre måneder, hvorefter kommunen vurderer, om de skal forlænges med yderligere tre måneder, så rideterapien samlet kan strække sig over et halvt år. Heldigvis fungerer samarbejdet mellem Helene og kommunen særdeles godt, og alt tyder på, at samtlige 12 børn, der er i gang nu, får deres forløb forlænget – ikke mindst på grund af den tydelige effektmåling, som kommunen vægter meget højt.

- Når forløbene bliver forlænget, handler det ikke kun om tid, men om børnenes oplevelse af selvværd og mestring. Det er små, men afgørende sejre – som at kunne klare noget, de ellers ikke troede, de kunne. For børn, der ikke så ofte oplever den følelse af at lykkes, er det enorme øjeblikke, som giver dem mod og lyst til at prøve mere, uddyber Helene. 

Set fra et kommunalt perspektiv handler det om, at børnene ikke kun skal have glæde af rideterapien her og nu, men også tage selvværd, mestringsfølelse og mod med sig videre ud i livet.

Heste som terapeuter

Helene plejer at sige, at det er hestene, der er terapeuterne, ikke hende, og derfor ligger der en stor opgave i, at parre det enkelte barn med den rigtige af de otte islandske heste.

 - En af børnene er for eksempel blevet parret med hesten Gunna. Hun er en erfaren hest, som læser kropssprog og energier på en helt særlig måde og tilpasser sig barnet. Barnet her har brug for små udfordringer under ridningen for at få mest muligt ud af det, og hver gang lærer han noget nyt – samtidig med, at Gunna forbliver blid og rolig, fortæller Helene med et smil. 

Helene er hverken psykolog eller terapeut – til daglig arbejder hun som frisør, når hun altså ikke faciliterer rideterapi. 

- Som frisør er jeg vant til at læse folk, føre samtaler og møde mennesker – og det elsker jeg. Min opvækst har selvfølgelig også givet mig en særlig indsigt i målgruppen, men i virkeligheden er det hestene og børnene, der gør det store arbejde. Min rolle er bare at støtte dem, og det gør jeg rigtig gerne, siger Helene med et grin. 

Helene arbejder tæt sammen med indsatsområdet i kommunen. Efter hver session noterer hun omhyggeligt sine observationer, så de kan indgå i evalueringen af indsatsen og bruges til at dokumentere, hvordan rideterapien påvirker børnene.

Børnene i centrum

Blandt de 12 børn, der går til rideterapi hos Helene, er en dreng, som altid kommer sammen med sin mor. Af hensyn til sønnens fremtid ønsker de at være anonyme, men moren vil alligevel gerne dele sin oplevelse af, hvor stor en forskel rideterapien gør i sønnens liv. 

- Første gang jeg tog min søn med, var jeg både nervøs og bange, og det samme var han. Vi vidste intet om de store dyr, men vi begyndte stille og roligt at børste hestene og lære dem at kende. Allerede efter kort tid kunne jeg mærke, hvor meget min søn glædede sig til at komme herud – og det var en glæde, der smittede af på mig, siger hun.

Rideterapien bliver på den måde ikke bare et tilbud for børnene, men et rum, hvor både børn og forældre oplever nye sider af sig selv og finder ro, sammenhold og selvværd sammen med hestene. 

- Vi føler os helt trygge ved Helene og den måde, hun arbejder på. Hun har lært min søn at trække vejret roligt – for når han er rolig, bliver hesten også rolig og lydig. Det har vi kunnet tage med hjem i hverdagen: Hvis han bliver vred eller får et anfald derhjemme, minder jeg ham om at trække vejret som sammen med hestene – og det virker og er meget fascinerende, fortæller hun med en tydelig ro i stemmen. 

På den måde bliver rideterapien ikke kun et sted, hvor børnene lærer om heste, men også et rum, hvor de udvikler strategier til at håndtere følelser og finde ro i deres hverdag. 

- Selvom det kun er en time én gang om ugen, er det utroligt beroligende at være vidne til min søns udvikling – og samtidig opleve min egen læring som forælder, fortæller hun.

De fleste børn, der går hos Helene, deltager i et en-til-en-forløb, hvor fokus er på deres individuelle behov og udvikling. Nogle børn bliver efterhånden også sat sammen i små grupper, så de kan øve sociale kompetencer i trygge rammer. For denne familie er det dog vigtigt, at tiden hos Helene kun handler om hende, sønnen og hesten. 

- Den ro, han får, når han bare er sammen med hesten og Helene, er helt utrolig – det betyder alverden for os. Jeg er så glad for, at dette tilbud findes. Min søn har tidligere været tilknyttet ungecentret, men efter det, har vi manglet noget, der virkelig kunne nå ham. Netop her kombineres det terapeutiske med det kropslige på en måde, som giver ham både glæde og udvikling, fortæller hun med varme i stemmen. 

Moren håber, at sønnen efter forløbet kan fortsætte med ridning og tage de værdifulde egenskaber med sig – ro, selvværd og nærvær – som han har lært sammen med hestene.

Fra vision til virkelighed

For fem år siden startede Helene og hendes kollegaer en drøm: at skabe et sted, hvor rideterapi kunne gøre en reel forskel for børn, der har brug for et særligt tilbud. I dag er drømmen blevet til virkelighed – og endda på en måde, der overstiger hendes egne forventninger. 

- Det her var drømmen fra starten, så jeg er virkelig taknemmelig for, hvordan det har udviklet sig. Og det er første gang, jeg faktisk får løn for at være herude, fordi jeg nu er projektansat i kommunen – ellers har stedet altid været drevet sammen med en masse andre frivillige, der arbejder med hjertet på rette sted. Det er stort, siger Helene med et smil.

Netop denne kombination af engagement, struktur og faglig støtte gør, at rideterapien ikke kun bliver et sted for personlig udvikling, men også et rum, hvor børnene øver sociale færdigheder og genfinder glæden ved fællesskab – aspekter, som også set fra et kommunalt perspektiv kan styrke deres muligheder i skole og fritid. Som projektansat i kommunen har Helene desuden adgang til ressourcer og faglige kolleger, der fungerer som sparringspartnere, hvilket sikrer, at hvert forløb giver børnene mest muligt. Det, der begyndte som en idé båret af engagement og lyst til at hjælpe, er i dag blevet et sted, hvor børnene møder forståelse, udfordring og støtte – et sted, der gør en reel forskel i deres liv.