Nuuk har fået sin første discgolfbane

Naturen er det centrale i discgolf.

Det mærker vi også, da AG møder Lasse Hulmose Jessen ved Nuffiumaneq. Her ligger Nuuks første discgolfbane indhyllet i tåge, og fra dens startpunkt kan vi kun lige akkurat se til den første kurv, som det i spillet går ud på at få sin disc (som er en slags frisbee) til at lande i.

Lasse Hulmose Jessen er koordinator i fritids- og kulturafdelingen i i Kommuneqarfik Sermersooq, og selv ny udi sporten, fortæller han. Men han har været med til at drive projektet.

- Man skal tænke det lidt som, at man smækker en dør, siger Lasse Hulmose Jessen, der tager tilløb, stopper op, svirper med hånden og slipper den laksefarvede disc, som nu svæver gennem luften med retning mod kurven.

Tricket lærte han af de to islændinge der har designet banen, Birgir Ómarsson og Ólafur Haraldsson, som kommer fra den islandske discggolf-forening. Hvis man kaster for meget opad, kan ens disc nemlig nemt blive taget af vinden.

Discgolf fungerer lidt ligesom almindelig golf. Det vil sige, at det går ud på at gennemføre en bane på så få kast som muligt. Banen her i Nuuk har 9 huller, er gratis for alle at bruge og nem at komme i gang med, lover Lasse Hulmose Jessen, der har en taske med farvestrålende discs af forskellig tyngde hængende over skulderen.

- Efter et par kast, så har du allerede fået en fornemmelse for det, siger han.

Behov for mere uorganiseret idræt

Ideen til en discgolfbane i Nuuk opstod for to år siden hos Lasse Hulmose Jessens kollega, Jonas Nilsson. Han er afdelingsleder i fritids- og kulturafdelingen i Kommuneqarfik Sermersooq, og sad på det tidspunkt i Nuuk Lokaludvalg. Da AGs reporter fanger ham på telefonen, er han på vej ud for at spille discgolf med sin bror.

Han har dyrket sporten i 3-4 år nu. Når altså han altså har været ude og rejse – for i Nuuk har der som bekendt ikke været nogen bane indtil nu.

- I længere tid havde jeg syntes, at der manglede noget mere uorganiseret idræt, siger Jonas Nilsson om sin motivation og tilføjer:

- Det er super med fodbold og håndbold, som du kan gå til med faste tider, men jeg syntes, at der manglede noget for alle aldre, som man kunne dyrke lige når det passede.

Discgolf passede godt ind i den vision, mente han. Han fik de andre medlemmer af lokaludvalget med på ideen, og i december 2024 blev projektet tildelt 200.000 kroner i puljemidler fra kommunen. Herfra gik det … ikke stærkt, fortæller initiativtageren.

- Jeg var nok lidt tidsoptimistisk, siger han.

En midlertidig arealtildeling på 5 år skulle i høring, og her blev der både udtrykt begejstring og bekymring for projektets placering. Herefter blev der afholdt et dialogmøde, og discgolfbanens placering blev justeret i forhold til vandrestier og langrendsløjper i området.

Så langt så godt. Men ved etableringen af banen opstod der nye udfordringer, fordi udgifterne blev højere end de havde forventet. Så måtte de finde på andre løsninger – og det er Jonas Nilsson egentlig glad for, for det gør bare projektet endnu mere meningsfuldt:

- Vi har lavet et samarbejde med Kofoeds Skole, som laver teepads (startfelter, red.) til banen.

De kommer senere på året, hvor der også vil blive stillet kort over banen og bænke op.

Ikke Grønlands første bane

Discgolfbanen i Nuuk er ikke Grønlands første. De findes allerede i Qaqortoq, Nanortalik og Aasiaat, hvor de blev etableret i 2023.  

Initiativtageren bag de to førstnævnte er Martin Spliid, der er blevet Danmarksmester i discgolf flere gange, har spillet med til EM i discgolf og sammen med en makker etableret virksomheden Frisbeesport, der rådgiver andre om etableringen af discgolfbaner.

Martin Spliid og hans kollega Mikkel Zeeb fik kontakt til lokale kommuner, og rejste til Grønland for at designe baner til Qaqortoq, Narnortalik og Narsaq (sidstnævnte blev ikke opført mens Martin Spliid var der, og det har ikke været muligt at få bekræftet om den er blevet opført siden inden deadline).

Når Martin Spliid skal designe en bane, så går han en dags tid rundt i området og kigger efter naturlige udfordringer, som man kan bruge til banen.

- Det svære ved at etablere baner i Grønland er manglen på naturlige forhindringer, fortæller Martin Spliid over telefonen.

Mange steder anvender man for eksempel træer som forhindring i en discgolfbane. I stedet anvendte Martin Spliid klippeformationer, højdeforskellene og vand i landskabet som forhindringer.

Discgolfbanen i Aasiaat blev designet af Philip Jensen, der arbejdede som skolelærer i byen på det tidspunkt. Han fik tildelt fondsmidler til etableringen af banen, arealtildeling af kommunen og fik Martin Spliid på som konsulent.

- De fleste steder graver man kurvene ned i jorden, men her skulle de jo bores ned i fjeldet. Martin og jeg kom i kontakt, fordi hans firma var de eneste som solgte den løsning, fortæller Philip Jensen i telefonen.

Om sommeren spillede folk fodbold på alle tider af døgnet. Selvom han havde boet i Aasiaat i flere år, havde han ikke tænkt over en væsentlig detalje, når det kommer til sporten der dyrkes i den fri natur:

- Når det blev mørketid blev det svært at spille, siger Philip Jensen.

I Kangerlussuaq er der også en discgolfbane på vej. Claus Bøgelund Forsberg, der er pædagogmedhjælper på det socialpædagogiske opholdssted Orpigaq, er initiativtageren bag.

Han har set hvilken forskel sporten kan gøre for børn, der har det svært.

- Hvis du bare går en tur, så skal du hele tiden finde på ting at tale om. Spiller du discgolf, kan du altid tale om det sidste eller næste kast, siger Claus Bøgelund Forsberg og tilføjer:

- Det åbner op for dybe snakke.

Han havde taget par af sine discs med til Grønland, og det fangede hurtigt børnenes interesse. Derfor begyndte han en indsamling af discs. Der blev doneret over 150 discs – og nu kommer der altså snart en lille bane til bygden.

Mangler bare discs

I Grønlands Idrætsforbund (GIF) hilser man alle discgolf-initiativerne velkomne.

- Jeg er glad for, at der er blevet gjort en indsats for at skabe endnu flere muligheder for at man kan komme ud og røre sig, more sig og være sammen siger Claus Nielsen fra GIF, der dog ikke har noget overblik over sportens udbredelse i landet.

Internationalt set er den dog vidt udbredt. Det er godt nok ikke en disciplin, man kan konkurrere i til OL. Men der findes både nationale og internationale mesterskaber. Flere tusind spiller det i Danmark og i USA er der spillere, som kan leve af sporten og endda tjener gode penge på det.

Men egentlig er det ikke det som Lasse Hulmose Jessen fokuserer på. For hans skyld behøver folk ikke engang at følge reglerne, så længe at folk kommer ud og får glæde af banen:

- De kan spille den baglæns hvis de vil, siger han.

Lasse Hulmose Jessen sammenligner i stedet discgolfen med en naturoplevelse.

- Man bliver lidt snydt ud på en gåtur, og det er jo smart, hvis man som mig ikke lige synes, at en tur ud i det blå er det sjoveste.

Næste skridt for projektet er at få stablet nogle introduktionsarrangementer på benene, hvor folk vil kunne få nogen fifs til at komme i gang med sporten. Til formålet har de indkøbt 40 discs.

Lasse Hulmose Jessen står dog stadig med mindst én udfordring for at få folk i gang med fritidssporten:

-  Jeg tror stadig ikke, der er nogen i Nuuk som sælger discs, siger han.