N-48 og B-67 delte point

To kampe endte uafgjort i tirsdagens kampe i ungdoms GM i fodbold. Se resultater.

Kugsak fra Qasigiannguit vandt over UB-83, da kampene blev afviklet tirsdag. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

B-67 fra Nuuk mødte Nagdlúnguak (N-48) i herrernes ungdoms GM i fodbold i Qasigiannguit tirsdag eftermiddag. Kampen endte 1-1.

– B-67 havde faktisk overtag i spillet og havde chancer til at score flere mål. De er gode boldspillere og deres kollektive spil fungerer godt, siger Nagdlúnguaks træner Ole Brønlund til Sermitsiaq.ag.

Nagdlúnguak kom foran med 1-0 og B-67 fik udlignet i slutningen af kampen.

– Det er stadig svært at sige noget om chancer. Men der er chance for at vi måske kan møde B-67 igen i de afgørende kampe i turneringen, siger Ole Brønlund.

Hjemmeholdet Kugsak er tilbage igen efter en sejr over UB-83 fra Upernavik, som de slog med 4-1. Kugsak fik ellers en skuffende start i turneringen, da de mandag tabte til B-67 med hele 0-7.

LÆS ARTIKEL: Stor sejr til B-67

FC Malamuk fra Uummannaq spillede uafgjort mod Eqaluk 54 fra Tasiusaq, da kampen sluttede 2-2.

Tirsdagens resultater:
B-67 - Nagdlúnguak 1-1
Kugsak - UB-83 4-1
FC Malamuk - Eqaluk 54 2-2

Powered by Labrador CMS