Minik tilbage i pokaldrama

Der var comeback til Minik Dahl Høgh i GOGs kamp mod Aarhus Håndbold onsdag aften i kvartfinalen i den danske pokalturnering

I en time-out justerer GOGs cheftræner Jakob Larsen taktikken. Foto: Knud Fl. Larsen
Minik Dahl Høegh tilbage efter en længere skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen
Aarhus Håndbolds Aqqaluk Sørensen var med i Gudme. Foto: Knud Fl. Larsen
Minik Dahl Høegh tilbage efter en længere skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen Aarhus Håndbolds Aqqaluk Sørensen var med i Gudme. Foto: Knud Fl. Larsen Knud Fl. LarsenI en time-out justerer GOGs cheftræner Jakob Larsen taktikken. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh tilbage efter en længere skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen Aarhus Håndbolds Aqqaluk Sørensen var med i Gudme. Foto: Knud Fl. Larsen Knud Fl. LarsenI en time-out justerer GOGs cheftræner Jakob Larsen taktikken. Foto: Knud Fl. Larsen Minik Dahl Høegh tilbage efter en længere skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Efter en længere skadespause grundet et brud i den ene hånd sendte GOGs cheftræner Jakob Larsen Minik Dahl Høegh på banen midt i 1. halvleg - og dermed var comebacket en realitet.

Kvartfinalen mellem GOG og Aarhus Håndbold var i samtlige 60 minutter et intenst drama. Herrehåndbold, når det er allerbedst og tilmed i en fantastisk kulisse i GOG Arena i Gudme på Sydfyn. 1740 tilskuere var der proppet ind i en fuldstændig udsolgt hal og de mange tilskuere fik fuld valuta for pengene og bar hjemmebaneheltene frem med stående takfaste klapsalver.

GOG begyndte kampen bedst og kom foran 7-4. Selvom fynboerne efterfølgende kom bagefter med et enkelt mål et par gange, kunne de gå til pause med en 13-12 føring.

Dramaet fortsatte i 2. halvleg med masser af rigtig flot håndbold. Aarhus Håndbolds lidt bedre fysik og større erfaring fra mange tætte kampe i Håndboldligaen gjorde til sidst udslaget og holdet kunne til sidst juble over en sejr på 29-32.

Minik Dahl Høegh havde ved stillingen 29-30 mulighed for bringe balance i regnskabet. Desværre blev det ikke til mål og i stedet for kunne Århus Håndbold løbe kontra og score. Minik Dahl Høegh i alt scorede tre mål.

Stor ære af kampen
Efter den medrivende kamp var der mange rosende ord til et meget flot spillende og meget flot kæmpende GOG-mandskab. Det er ikke hver dag, at et 1. divisions hold i lange perioder spiller bedre end et etableret hold fra Håndboldligaen. Århus Håndbolds cheftræner Erik Veje Rasmussen sagde blandt andet følgende til ekstrabladet.dk:

- GOG ser spændende ud. Det er et godt hold, som er på vej til Håndboldligaen og Håndbold-Danmark kan godt begynde at glæde sig.

GOGs cheftræner Jakob Larsen var efter kampen både skuffet og tilfreds og ikke mindst utrolig ærgerlig over, at en af holdets mest værdifulde spillere, stregspilleren og forsvarskrumtappen Lars Hald, i den afsluttende træning dagen før kampen brækkede hånden.

- Havde vi haft Lars Hald med tror jeg på, at kampen kunne være vippet til vores fordel. På den anden side fik vi vist, at der igen bliver spillet meget seværdig tophåndbold på Sydfyn. Selv om vi naturligvis gerne ville have spillet med i de sidste kampe i pokalturneringen, så er det måske meget godt, at vi nu kan koncentrere os om at gøre arbejdet færdigt i 1. division.

Aqqaluks genoptræning går fremad
Aqqaluk Sørensen, som i foråret blev operet for en alvorlig knæskade, var med holdkammeraterne fra Aarhus Håndbold på Sydfyn.

- Min genoptræning går, som den skal og jeg begynder så småt at regne med, at jeg kan få debut på holdet i februar måned og til den tid spille min første kamp i Håndboldligaen, fortalte Aqqaluk Sørensen til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS