Minik fortsætter karrieren i dansk klub
Den grønlandske landsholdsspiller i håndbold, Minik Dahl Høegh, skal tørne ud for ligaklubben TMS Ringsted i denne sæson. Men hans klubvalg kunne have været helt anderledes, hvis coronaen aldrig var kommet.
Minik Dahl Høegh blev tirsdag præsenteret som ny spiller for ligaklubben TMS Ringsted.
Han skal spille for klubben i resten af sæsonen. Men hans klubvalg kunne have været helt anderledes.
- I de seneste tre år har jeg fået henvendelser fra en bestem klub i Israel. Jeg har afvist klubben gang på gang. Men netop i år havde vi ellers tænkt på at tage til en udenlandseventyr, men så kom coronavirus, som satte stopper for det hele, siger han til Sermitsiaq.AG.
Dubai og tyske topklubber
Tidligere har han også haft spændende tilbud fra udlandet.
- Jeg har haft tilbud fra Dubai for nogle år siden, men jeg afslog tilbuddet, da jeg ikke spiller for pengene. I to omgange har jeg ligeledes kommet tæt på at skrive kontrakt med tyske topklubber, Rhein Neckar Löwen og Flensburg Handewitt, fortæller han.
VM er det ultimative mål
Men nu skal han tørne ud for TMS Ringsted, der pt. ligger sidst i herreligaen.
- Jeg har trænet sammen med dem i de seneste par måneder i forbindelse med min forberedelse til VM-kvalifikationsturneringen. Jeg har stadigvæk motivation til at komme til VM, det er blandt andet grundene til, at jeg fortsætter karrieren, selvom jeg er ved at være oppe i alderen. Jeg håber på, at vi kan møde USA om to år, fremhæver han.
Minik Dahl Høegh opfordrer derfor unge til at tage springet til Danmark, så herrelandsholdet kan have større chancer for at nå VM om tre år.