Kim Ujarak: Klar til at bevise at jeg hører til blandt de bedste
Søndag rejser Grønlands Stærkeste Mand til USA for at deltage ved den ultimative stærkmandskonkurrence, World’s Strongest Man.
Stærkmandskonkurrencen World’s Strongest Man finder sted i Sacramento i delstaten Californien fra 24. maj, og her deltager Kim Ujarak Lorentzen som den første deltager fra Grønland nogensinde.
Sermitsiaq.AG har talt med Kim Ujarak Lorentzen, som ser frem til at deltage ved World’s Strongest Man (WSM).
- Jeg føler mig helt klar. Jeg har trænet rigtig meget med fokus på de forskellige discipliner, som vi skal dyste om ved WSM. Jeg har endda tiltro til, at jeg kan vinde på enkelte discipliner, siger Kim Ujarak Lorentzen.
Gode chancer i dødløft
Han er især fortrøstningsfuld i disciplinen 'dødløft', som han har udviklet sig meget på i de seneste år.
- Jeg går stadig efter at løfte 1.000 pund (der svarer til knap 453.5 kilo) i år, og jeg føler, at jeg også klarer det. Men jeg løfter ikke det under mine træninger, da jeg vil løfte den under de officielle events. Men hvis jeg klarer mig godt i dødløft ved WSM, kan det være, at jeg kvalificerer mig til VM i dødløft, fremhæver Kim Ujarak Lorentzen.
Måtte ofre det sociale liv
Det er en drøm, der går i opfyldelse, at han skal deltage ved den ultimative stærkmandskonkurrence.
- Nogle deltagere deltager der efter 20 år inden for sporten. Jeg har 'blot' været med i tre år. Tiden har gået virkeligt stærkt i de seneste tre år, og jeg har selv været lidt forbløffet over, at jeg har været i stand til at udvikle mig så meget inden for så kort tid, siger Grønlands Stærkeste Mand.
Det har krævet masser af træningstimer, og Kim Ujurak har været nødt til at ofre mange ting på vejen.
- Der er mange ting jeg har gennemgået. Der har været udfordringer, hvor jeg har haft skader, men prisen er, at jeg nu føler mig helt klar både fysisk og mentalt. På grund af de mange timer med træning har jeg været væk fra min familie og venner. Jeg har ikke været meget social. Jeg kan sige, at det har været meget ensomt. Når jeg vågner, spiser jeg. Til frokost spiser jeg igen. Så tager jeg hjem efter træning, og tilbringer lidt tid sammen med min familie. Andet har jeg ikke lavet så meget, fortæller han.
Klar til at udfordre de bedste
Det bliver en udendørskonkurrence ved WSM.
- Det vil være meget varmt, hvor der nu er omkring 30 grader. Jeg har lidt erfaring med udendørskonkurrencer, da jeg var med i en turnering i Sverige i sommers. Der var virkeligt varmt, derfor skal jeg have en køler med til USA, som jeg skal bruge under konkurrencerne.
Han drømmer om at nå finalerunden.
- Jeg har hørt fra de tidligere deltagere, at der vil være forsinkelser under konkurrencen, hvor deltagerne ikke ved, hvornår det bliver deres tur til at løfte. Det, jeg har hørt er, at når det bliver ens tur, får man fem minutters chance for at varme op. Jeg vil være klar til det. Men jeg vil helt sikkert bevise, at jeg hører blandt de bedste i verden, samt, at jeg er i stand til at udfordre de allerbedste i verden, fremhæver han.
Godt forbillede
Klarer Kim Ujarak Lorentzen sig godt, kan han få flere muligheder.
- Man kan få større sponsorater, hvor der åbnes for deltagelse til andre internationale konkurrencer. Men jeg vil nyde min deltagelse som overhovedet muligt, det er helt klart min målsætning. Jeg er meget stolt over, at jeg er den første deltager fra Grønland, og håber, at jeg vil være et godt forbillede, lyder det fra Kim Ujarak Lorentzen.
Der skal være 30 deltagere ved World’s Strongest Man. Før konkurrencen vil der være store TV-shows med interviews fra de store tv-stationer. Udfra de 30 deltagere kvalificerer ti til finalerunden. Kim Ujarak Lorentzen oplyser, at hans familie deltager ved hans deltagelse, hvor de så vil holde ferie og opleve flere ting, når konkurrencen er slut.
Se video: