Kim er årets idrætsperson i Nuuk
Sportsfolk i Kommuneqarfik Sermersooq blev traditionen tro hyldet i Helligtrekongersdag.
Kim Ujarak Lorentzen, som satte rekord i dødløft i Rigsfællesskabet sidste år, er årets idrætsperson i Nuuk.
Han modtog hæderen i forbindelse med Kommuneqarfik Sermersooqs traditionelle uddeling af sportspriser 'Idrætsdag'. Showet skete i kulturhuset Katuaq i Nuuk i Helligtrekongersdag.
Lørdag den 24. oktober løftede Kim Ujarak Lorentzen 401 kilo i dødløft ved stærkmandskonkurrencen Greenland Strongest 2020 i Inussivik.
- Kim Ujarak Lorentzen er Grønlands stærkeste mand siden 2016. Stadig træner han og spiser målrettet for at blive stærkere. Den 24.oktober opnåede han sit tungeste løft, da han løftede 401 kilo i dødløft. Han træner videre for at blive endnu stærkere, lyder begrundelsen for hans kåring.
Andre priser
Udover prisen som 'Årets Idrætsperson', blev tre andre priser uddelt ved begivenheden.
Uiloq Mathæussen, Runderful Nuuk, modtog prisen som 'Årets Rollemodel'.
Ejer af fitnesscentret 'Fitnessgl', Allan Juhl, modtog prisen som 'Årets Initiativtager'.
Rebekka Olsvig fra Red Barnet, modtog prisen som 'Årets Særlig Pris'.