Julepause: Sådan går det vores spillere i Danmark

Juleferien har ramt vores mandlige håndboldspillere i Danmark. Få et overblik over spillerne og deres klubber her

Brødrene Angutimmarik og Akutaaneq Kreutzmann rejser til Grønland i julen. Foto: Knud Fl. Larsen
Aqqaluk Sørensen regner med come-back i begyndelsen af februar. Foto: Knud Fl. Larsen
Finn Lynge Frederiksen glæder sig til at komme til at spille igen efter en mindre skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen
Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh kæmper sammen for GOGs tilbagevenden til Håndboldligaen. Foto: Knud Fl. Larsen
Finn Lynge Frederiksen glæder sig til at komme til at spille igen efter en mindre skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh kæmper sammen for GOGs tilbagevenden til Håndboldligaen. Foto: Knud Fl. Larsen Brødrene Angutimmarik og Akutaaneq Kreutzmann rejser til Grønland i julen. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqaluk Sørensen regner med come-back i begyndelsen af februar. Foto: Knud Fl. Larsen Finn Lynge Frederiksen glæder sig til at komme til at spille igen efter en mindre skadespause. Foto: Knud Fl. Larsen Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh kæmper sammen for GOGs tilbagevenden til Håndboldligaen. Foto: Knud Fl. Larsen Brødrene Angutimmarik og Akutaaneq Kreutzmann rejser til Grønland i julen. Foto: Knud Fl. Larsen Aqqaluk Sørensen regner med come-back i begyndelsen af februar. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

De grønlandske herrehåndboldspillere, som Sermitsiaq.AG plejer at følge, er halvvejs gennem turneringen, og kan alle med god samvittighed holde en julepause fra de hårde kampe og den intensive træning. De har alle gang på gang gjort fornem reklame for såvel grønlandsk håndbold som for Grønland i det hele taget.

Sermitsiaq.AG har gjort status og i den berømte krystalkugle set lidt ind den sidste halvdel af sæsonen og forsøgt at finde ud af, hvad vi kan forvente.

Angutimmarik Kreutzmann
Efter en alvorlig operation i den ene fod seks uger siden regner Angutimmarik Kreutzmann med at smide krykkerne en af de nærmeste dage. Skiftet fra svensk til tysk håndbold har været en oplevelse på godt og ondt. Angutimmarik Kreutzmanns klub Eintracht Hildesheim rykkede sidste år ud af Bundesligaen og håbede før sæsonen på en hurtig tilbagevenden. Klubben har dog ikke indfriet forventninger og ligger placeret som nummer 12 i 2. Bundesliga.

- Nedrykning kan pludselig gå hen og blive et tema, hvis vi ikke passer på. Jeg synes, at vi spiller for spiller er for gode til, at det er gået, som det er. Det undrer mig for eksempel meget, at vi aldrig ser modstandererne på video inden kampene, fortæller Angutimmarik Kreutzmann til Sermitsiaq.AG.

Angutimmarik Kreutzmann har i de kommende måneder meldt fra til fællestræningen med landsholdet. Der er kun planlagt en-dages træningssamlinger, og det kan ikke hænge sammen med den lange rejsetid fra Hildesheim.

Akutaaneq Kreutzmann
Vejle Håndbold havde inden begyndelsen på sæsonen en målsætning om en top-fire placering. Netop nu ligger klubben nummer seks i den danske 1. division, og det er nok mere end tvivlsomt, om Vejle Håndbold kommer til at blande sig i oprykningsspillet til Håndboldligaen.

Akutaaneq Kreutzmann har i alle kampene været en af Vejle Håndbolds helt store profiler og er selv meget tilfreds med sin egen præstation.

- Det er gået fint, og jeg synes også, at vores placering i tabellen er godkendt. Vi fik inden sommerpausen en del nye spillere, som det altid tager tid at spille ind. Lige nu glæder jeg meget til julepausen og ikke mindst til at komme hjem til Grønland og holde jul med familien, har Akutaaneq Kreutzmann sagt til Sermitsiaq.AG.

Aqqaluk Sørensen
Efter en indtil nu ni måneders skadespause grundet en meget alvorlig knæoperation og efterfølgende genoptræning håber Aqqaluk Sørensen på at få debut for Århus Håndbold i Håndboldligaen i begyndelsen af februar.

Aqqaluk Sørensen fortæller til Sermitsiaq.AG, at den fysiske form er, som den skal være, og at selve håndboldtræning begynder i midten af januar.

Århus Håndbold er placeret som nummer seks i Håndboldligaen.

Finn Lynge Frederiksen
Efter en mindre skadespause grundet overanstrengelse er Finn Lynger Frederiksen efter nytår klar til igen at tørne ud for HIK.

HIK har efter oprykningen fra 2. division haft det svært i mange kampem. Klubben er placeret på en af nedrykningspladserne - som nummer 12.

Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh
Bortset fra et enkelt nederlag i den svære udekamp for 10 dage siden mod Lemvig-Thyborøn har GOG suverænt været 1. divisions bedste hold og fører 1. division.

Cheftræner Jakob Larsens mandskab har i kamp efter kamp spillet flot håndbold, og Minik Dahl Høegh har i adskillige kampe været GOGs bedste spiller.

Jakob Larsen og Minik Dahl Høegh var sidste år sammen i HC Fyn og har fortsat deres samarbejde i de gule GOG-trøjer.

Selv om der resterer mange kampe, inden turneringen er slut, og selv om man i GOG ikke kan lide at tale om oprykning til Håndboldligaen endnu, må klubben finde sig i, at alle håndboldeksperterne regner med, at klubben spiller i Håndboldligaen til næste sæson.

- Det er som at bestige høje fjelde. Det er måske nemt nok at komme op på toppen, men det er først overstået, når vi er godt nede igen, og det er sådan, at jeg ser vores situation lige nu siger Jakob Larsen til Sermitsiaq.AG.

Powered by Labrador CMS