dansk håndbold

Jakob Larsen indleder Champions League med sejr

Med træner Jakob Larsen i spidsen indledte Nykøbing Falster Håndbold lørdag eftermiddag klubbens eventyr i Champions League med en sejr.

Jakob Larsen
Jakob Larsenip isigisani iluarisimaarpai.
Offentliggjort

De danske mestre fra Nykøbing Falster Håndbold er i Gruppe A i denne sæsons udgave af Champions League. Klubhåndboldens fornemste turnering. Der er fire hold i de indledende grupper. De tre andre hold i Gruppe A er stjerneholdet CSM Bucaresti fra Rumænien, Krim Ljubljana fra Slovenien og Vistal Gdynia fra Polen.

Læs også: Perfekt trænerstart for Jakob Larsen i Super Cup-finale

Sejr i første kamp
Nykøbing Falster Håndbold spiller hjemmekampene I Champions League i den store og imponerende Arena Næstved. Klubbens normale hjemmebane hjemme i Nykøbing Falster kan ikke godkendes til de store internationale kampe.

Godt 2000 tilskuere have lørdag eftermiddag fundet vej til Arena Næstved. Mange klædt i Nykøbing Falster Håndbolds gule og blå farver. De mange tilskuere blev ikke skuffede. Det polske mesterhold Vistal Gdyinia måtte rejse hjem til Polen med et nederlag på 27-21.

En kamp vi skulle vinde
Både for Nykøbing Falster Håndbold de danske mestre fra sidste sæson og for Jakob Larsen som træner var det debut i Champions League. Jakob Larsen har som spiller i GOG spillet adskillige kampe i Champions League.

- Det var en kamp, som vi skulle vinde, hvis vi skal videre fra gruppespillet sagde Jakob Larsen til Sermitsiaq.AG og fortsatte:

- De polske mestre, Vistal Gdynia, er et godt hold. Det vidste jeg, da jeg på video har set deres tre sidste kampe. Efter en lidt nervøs start får vi heldigvis nogenlunde styr på begivenhederne og så vinder vi en sikker sejr. Det er mange af vores spillere, som spiller en rigtig fin kamp og så er der en fornem opbakning på lægterne til holdet, siger en tilfreds træner.

Der spilles både ude og hjemme
Champions League deltagelsen betyder i første omgang seks hårde internationale kampe. Det betyder rejser til Polen, Slovenien og Rumænien for en spillertrup, som i forvejen har et hårdt program i den danske liga. Jakob Larsen ved naturligvis godt, at der bliver stillet store krav til spillerne. Ikke mindst til de bærende kræfter på holdet.

- Det handler om at dosere tingene rigtigt, både når vi træner og når vi spiller kampe. I den kommende uge spiller vi onsdag turneringskamp hjemme i Nykøbing mod Viborg HK og næste lørdag spiller vi i Slovenien mod Krim Ljubljana.

Tre hold fra hver af de indledende grupper går videre i Champions League.

Læs også: Jakob Larsen: "Om det er kvinder eller mænd - spillet er det samme"

Powered by Labrador CMS