Interview: Jeg har aldrig været stærkere
Sermitsiaq.AG har talt med Danmarks tredjestærkeste mand Kim Ujarak Lorentzen
Det blev til et fantastisk DM i stærkmandskonkurrence for Grønlands Stærkeste Mand, Kim Ujarak Lorentzen.
Lørdag blev det nemlig til en flot tredjeplads ved mesterskaberne, der betyder, at han nu kan kalde sig som den tredjestærkeste mand i Danmark.
- Selvfølgelig gik jeg efter at få medalje. Jeg har trænet hårdt op til mesterskaberne, og jeg er stolt over at ende på podiet. Med lidt held kunne jeg blive endt som nummer to, men jeg er rigtig glad for min placering, fortæller Kim Ujarak Lorentzen til Sermitsiaq.AG.
Dødløft
Han er især glad for at blive nummer et i dødløft-disciplinen.
- Vinderen af konkurrencen, Mikkel Leicht, er ikke blevet slået i den disciplin i flere år, derfor er jeg rigtig glad for at kunne præstere så godt i den disciplin. Jeg er Danmarks stærkeste i dødløft. Det hårde træning har betalt sig, og jeg føler, at jeg aldrig har været stærkere, fremhæver Kim Ujarak Lorentzen.
Vil til udlandet igen
- Hvad er dit næste mål?
- Jeg skal først lige tale med Allan Juhl om, hvilke konkurrencer der kan være interessante for mig. Jeg vil gerne til udlandet igen for at prøve mig af. Træningen stopper ikke her. Jeg vil gerne blive bedre til de discipliner, hvor jeg er plads til forbedring, lyder det fra Grønlands stærkeste mand.
Han kom hjem til Nuuk mandag, hvor han blev modtaget af sin familie.