Ingen var hurtigere på skydebanen end Ukaleq Slettemark
Ukaleq Slettemark var den hurtigste på skydebanen til den sidste runde i World Cup.
Ukaleq Slettemark satte rekord på skydebanen under World Cup, hvor hun var den hurtigste deltager med en imponerende tid på 1 minut og 38 sekunder for fire skydeserier.Foto: Greenland Biathlon Federation
Ukaleq
Slettemark satte nye standarder på skydebanen under den sidste runde af World
Cupen, hvor hun var den hurtigste deltager. På de fire skydeserier, hver med
fem skud, brugte Ukaleq blot 1 minut og 38 sekunder – en imponerende tid, der
tæller fra hun træder ind på skydemåtten, til hun forlader den. Hendes stående
skydeserier blev afviklet på rekordhurtige 21 sekunder – et niveau, der
virkelig må betegnes som verdensklasse.
Annonce
Den
italienske stjerne og erfarne superskytte Dorothea Wierer, som i mange år har
været en af de bedste i verden, måtte se sig slået af Ukaleq med seks sekunder.
Begge skytter ramte 18 ud af 20 skud, men ingen af de to topatleter leverede
fejlfri skydning.
Også
Ukaleqs bror, Sondre Slettemark, leverede en stærk præstation, selvom han ikke
kunne matche sin søsters lynhurtige tid. Sondre afsluttede de fire skydeserier
på 1 minut og 54 sekunder – den 35. hurtigste tid blandt de 102 mænd. Trods en
lidt langsommere tid ramte han 19 ud af 20 skud, hvilket placerer ham som den
8. bedste skytte, når man kombinerer skydetid og præcisionsresultat. Ukaleq
ligger på 4. pladsen, når de samme kriterier tages i betragtning.
Ukaleq og Sondre Slettemark imponerer begge på World Cup-scenen.Foto: Greenland Biathlon Federation
På
løjpen har både Ukaleq og Sondre haft en udfordrende start på sæsonen, primært
på grund af sygdom, der har begrænset deres træning. Alligevel placerer Sondre
sig som nummer 56 ud af 103 deltagere – hans bedste World Cup-resultat til dato.
Ukaleq, placerer sig som nummer 47 blandt de 103 startende kvinder, hvilket
markerer hendes 3. bedste World Cup-placering.
Begge
Slettemark-søskende viser stor potentiale, og deres præstationer lover godt for
sæsonen.