Strømpesokker, nissehuer og forventningsfulde børn fylder hallen til årets juleafslutning. Midt i rummet står det smukt pyntede juletræ, og de røde julekugler glimter i lyset, mens børnegrin og latter fylder luften.
Børnene og deres forældre danser rundt om juletræet, og julestemningen er i top.Foto: Oscar Scott Carl
Hos
Nuummi Eqaarsaartartut – Nuuk Gymnastik samles børn fra årgangene 2020 til 2024
til en festlig afslutning på året, hvor bevægelse, leg og fællesskab er i
fokus. Juleafslutningen for de mindste byder på en skøn blanding af sjove
aktiviteter og julens varme traditioner. Det er en dag, hvor både børn og
voksne kan opleve glæden ved at være sammen – og samtidig få masser af energi
til at komme videre i juletiden.
En
fejring for de mindste
Hos
Nuummi Eqaarsaartartut – Nuuk Gymnastik samles børn fra årgangene 2020 til 2024
til en festlig afslutning på året, hvor bevægelse, leg og fællesskab er i
fokus. Juleafslutningen for de mindste byder på en skøn blanding af sjove
aktiviteter og julens varme traditioner. Det er en dag, hvor både børn og
voksne kan opleve glæden ved at være sammen – og samtidig få masser af energi
til at komme videre i juletiden.
Annonce
En
fejring for de mindste
Juleafslutningen er for de mindste medlemmer af Nuuk Gymnastik, de
før-skolebørn, der endnu ikke går i skole. Formanden for Nuuk Gymnastik, Line
Poulsen, fortæller, at juleafslutningen handler om meget mere end bare
festligheder og aktiviteter. Det er en dag, der samler hele familien – både
børn og forældre.
- Juleafslutningen med juletræ, julemand og godtepose er for alle vores
før-skolebørn. Vores medlemmer, der går i skole, vil hellere have almindelig
træning drysset med lidt julestemning, siger Line.
De små gymnaster er samlet i hallen og skaber magiske minder.Foto: Oscar Scott Carl
Udover at være en sjov og festlig afslutning på året, har juleafslutningen også
en vigtig social betydning for både børnene og deres familier. Line Poulsen
understreger, at juleafslutningen giver mulighed for at styrke fællesskabet på
tværs af aldersgrupper.
- Vores forening holder fast i juleafslutning og fastelavn for de mindste. Det
giver os mulighed for at koble gymnastikken med fællesskabet blandt alle
medlemmer, og netop dét sammenhold er vigtigt for os, fortæller Line.
Sidste år måtte Nuuk Gymnastik afholde juleafslutningen i små grupper på grund
af begrænset plads i USK gymnastiksalen. Derfor er det ekstra specielt at kunne
samle alle til en stor fest i år i hallen på Atuarfik Hans Lynge. Det er tydeligt, at både små og store deltager i festlighederne med stor
begejstring. Børnene er iført nissehuer, juletrøjer og strålende smil, mens
flere forældre er gået all in med festlige outfits og matchende juleaccessories.
En af de mange små, der har sin mor og far med i deres skønne, matchende
julestriktrøjer, er den 3-årige Victoria. Med et stort smil på læben lyder det
fra den lille glade pige:
- Juleafslutning er bare det bedste.
Victoria på 3 år, iført sin julekjole, sammen med sine forældre, mens de fejrer den magiske juleafslutning i Nuuk Gymnastik.Foto: Oscar Scott Carl
Julemanden
gør magisk entré
Selvfølgelig er julemanden en del af juleafslutningen, og det er en stor
begivenhed for både børn og voksne. Om det virkelig er den ægte julemand,
forbliver et julemysterie, men én ting er sikkert: de smilende og håbefulde
børn rundt om i hallen kan kun betyde én ting – julen er kommet til Nuuk
Gymnastik.
- Vi kan afsløre så meget, at julemanden har sat Nuuk Gymnastik på sin kalender
i december. Om det er den ægte julemand, må børnene selv vurdere, siger Line og
smiler inden hun fortsætter.
- Vi kalder på Julemanden sammen, og han plejer at høre os. I det første møde
mellem julemanden og børnene plejer magien at være helt elektrisk, fortæller
hun.
Og Line får ret. Efter et par runder rundt om juletræet, kalder børnene højlydt
på Julemanden, og efter tre forsøg hører han dem. Ind ad døren træder han – i
rødt og hvidt. Børnene jubler, stirrer, og nogle løber ham i armene, mens andre
kigger op i forbavselse. Det er et magisk øjeblik, der understreger, at julen
er ganske særlig for de aller mindste. Julemanden og hans vidunderlige hjælpe-nisse-instruktører deler godteposer ud
til de små gymnaster, og hallen fyldes med børn, der smilende og energiske
nyder deres juleskum, figenstænger og mandariner. Forældrene griner og snakker
med deres børn, mens juleglæden spreder sig som en varm, velkendt følelse i hele
hallen.
Forventningsfulde børn møder julemanden.Foto: Oscar Scott Carl
Bevægelsesglæde
giver varige minder
For Nuuk Gymnastik er bevægelsesglæde noget, der strækker sig langt ud over
juletiden. Det handler om at skabe et miljø, hvor børn ikke kun får motion, men
også styrker deres trivsel og selvtillid.
- For os i Nuummi Eqaarsaartartut – Nuuk Gymnastik handler bevægelsesglæde om
meget mere end motion. Det er en måde at styrke børns trivsel, fællesskab og
selvtillid på. Vi vil gerne skabe rammer, hvor børn kan opleve, at gymnastik og
bevægelse er sjovt og meningsfuldt, og hvor de samtidig får gode minder sammen
med andre. På den måde bliver bevægelsesglæden en gave, der rækker langt ud
over julen, lyder det fra formanden.
Juletræet stråler i midten af hallenFoto: Oscar Scott Carl
Og hvad håber man så, at børnene får ud af juleafslutningen? Svaret fra Line
Poulsen lyder tydeligt.
- Gode minder og ekstra julestemning. Deres elskede
gymnastiksal krydret med jul – hvad mere kan man ønske sig, griner formanden.
Et
fællesskab med glæde
Formand Line Poulsen udtrykker sin glæde over den magiske juleafslutning og fremhæver, hvor vigtigt fællesskabet er for Nuuk Gymnastik.Assi: Nuummi Eqaarsaartartut - Nuuk Gymnastik
For Nuuk Gymnastik handler juleafslutningen ikke kun om at fejre julen – det
handler også om at skabe et stærkt fællesskab, hvor børnene ser både hinanden
og deres trænere som rollemodeller.
- Vi er stolte over det fællesskab, vi opbygger i foreningen. Børnefamilierne
mødes på kryds og tværs, og børnene ser vores hjælpetrænere som gode
rollemodeller. Gymnastik hos os er mere end træning – det er fællesskab,
rollemodeller og glæde, fortæller Line Poulsen.
Selvom juleafslutningen hos Nuuk Gymnastik byder på sjove aktiviteter og
festlig fejring, er det fællesskabet og bevægelsesglæden, der sætter rammerne
for denne magiske dag. Det er en dag, hvor de første skridt mod en aktiv
livsstil måske tages – i det øjeblik, hvor et barn kigger op med store,
undrende øjne på manden med det hvide skæg, mens far forsigtigt holder hånden.
Det er her, i den glitrende juletid, at drømme og muligheder mødes, og børnene
begynder at forstå, at glæden ved at bevæge sig og være en del af et fællesskab
er noget, der kan vare langt ud over denne magiske decemberdag. En gave, der
varer langt ind i det nye år.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.