GIF udvider staben
Grønlands Idrætsforbund har store ambitioner til fremtiden, og derfor har ansat to ny medarbejdere

Visionen for Grønlands Idrætsforbund er, at Grønland skal blive verdens mest fysisk aktive land.
Derfor har GIF ansat to nye medarbejdere for at styrke organisationen.
- Teamet styrkes nu med den nuværende konsulent i Grønlands Håndboldforbund Poul Petersen og projektleder for ’Bevæg dig for livet’ i Silkeborg kommune samt idrætskonsulent for Outdoor, Bjørn Søvsø Jensen, skriver GIF i en pressemeddelelse.
Det kræver en fælles, vedholdende og ikke mindst struktureret indsats for at nå målet, nemlig at landet skal blive den mest aktive land, siger generalsekretær i GIF, Jonas Jensen.
Kompetencer og erfaring
- Ud af et stærkt ansøgerfelt har vi valgt disse to personer, da deres kompetencer og erfaring er meget relevante, specielt i den fase, vi er i nu. De er begge dedikerede idrætsfolk med en stor passion for at få flere med ind i de aktive fællesskaber og med erfaring indenfor udvikling af idrætten på forskellige niveauer, siger han.
47-årige Poul Petersen tiltræder GIF 1. marts, mens 34-årige Bjørn Søvsø Jensen tiltræder 1. maj.