Futsal-landsholdet tabte knebent mod Polen
Det grønlandske herrelandshold i futsal deltager ved en international turnering i Kroatien i disse dage. Holdet mødte Polen i dagens kamp.
Futsal-turneringen ’Futsal Week’ spilles i den kroatiske by, Porec, i disse dage, og det grønlandske herrelandshold deltager ved turneringen.
I dag, tirsdag, mødte holdet det stærke polske landshold. Kampen endte 0-2 til Polen, hvor det polske mandskab førte med 0-1 ved pausen.
Det grønlandske landshold spillede fint i store dele af kampen, hvor især målmand Malik Hermarij havde flere gode aktioner, hvor han reddede flere store chancer.
Grønland vandt over slovensk klub
Søndag spillede Grønland sin første kamp, da det gjaldt mod Finland, som holdet har mødt flere gange ved Nordic Cup.
Her tabte Grønland med 7-1, og det var Markus Jensen, som scorede Grønlands ene mål i kampen.
I deres anden kamp, mandag, skulle de ellers have mødt Oman, men da de har meldt afbud til turneringen, spillede de mod det slovenske klubhold, FC Bronx. Det blev til en underholdene kamp, hvor der blev scoret hele ni mål i kampen. Grønland vandt kampen nemlig med 5-4.
I mandagens kamp mellem Finland og Polen vandt de polske mandskab med 4-0.