Futsal for kvinder: I-69 vinder GM
Finalen ved GM i futsal for kvinder blev lørdag vundet af I-69 fra Ilulissat med en sejr over Nuuk-holdet GSS.
Lørdag kunne Ilulissat-holdet I-69 i en magtdemonstration mod GSS, hive finalen i hus med en 5-1 sejr over GSS og snuppe titlen som landets bedste kvindehold i futsal.
Lørdag blev de sidste kampe i GM i futsal for kvinder spillet i Nuuk. Finalen stod mellem I-69 fra Ilulissat og GSS fra Nuuk.
I-69 spillede overlegent mod et godt kæmpende GSS. Med til historien hører, at GSS primært er et håndboldhold, som har kastet sig over futsal også.
Vinderne fra I-69 viste sig i finalen som et meget sammentømret og taktisk stærkt hold, som havde en stærk spillende målmand og andre spillere som Vaja Simonsen og anfører Heidi Jensen, der virkelig har været stabile og skarpe igennem hele turneringen.
I kampen om 5. pladsen kæmpede S-68 mod de unge talenter fra NUK U18,
U18 viste styrke og holdet vandt overlegent 5-2.
Bronzekampen styrede NUK holdet uden slinger mod UB-68 fra Uummannaq.
NUK vandt med 13-2, mod et ellers stærkt og godt kæmpende UB-68 hold. UB-68's handikap var, at de kun var 8 spillere inklusiv målmanden. Lørdag måtte de ovenikøbet undvære en endnu en og stillede med bare 7 spillere.
Se listen med placeringer, årets fighter, tekniker og spillere herunder. Emma Ellehauge fra NUK U18 blev GM topscorer med 10 mål.