Fra langrend til ledelse – en passion for idræt

Jonas Jensen har altid haft en passion for idræt – en passion, der blev tændt i barndommen i den lille nordgrønlandske by Qasigiannguit. 

Fra de første træk på langrendsskiene til hans rolle som generalsekretær for Grønlands Idrætsforbund, har Jonas fulgt sin passion og dedikeret sit liv til både idrætten og det fællesskab, den skaber.

Hvor det hele begyndte

Jonas Jensen er født i 1981 i Qasigiannguit – den nordgrønlandske by, hvis navn betyder “små spættede sæler”. Her tilbringer han sine første tolv leveår, omgivet af en stor og nærværende familie, hvor engagement og fællesskab er en naturlig del af hverdagen. Familien er aktiv, både fysisk og i lokalsamfundet, og det sætter tidligt sine spor hos den unge Jonas.

– Som lille dreng så jeg min far arbejde frivilligt på bestyrelsesniveau i det, der dengang hed Christianshåb Idrætsforening, CIF-70. Det var dér, jeg fik mit første møde med idrætten, fortæller Jonas Jensen.

Jonas er én af de yngste i en stor og tæt sammenholdt familie, hvor der altid har været mange at se op til og hente inspiration fra. Han husker de mange weekender, hvor familien samledes hos bedsteforældrene. Hver gang strømmede tanter, onkler, fætre og kusiner til, og huset fyldtes med en særlig duft af tryghed.

– Der var en helt særlig duft af medova-te, og den har altid haft en særlig plads i mine minder. Den dag i dag byder jeg gæster på medova-te, hvis jeg vil skabe lidt ekstra hygge, siger Jonas med et smil, mens han tænker tilbage på barndommens weekender hos bedsteforældrene.

En idrætsmand bliver til

Jonas vokser op nord for polarcirklen, hvor mørket er dybere, og kulden bider hårdere end i Nuuk, hvor han i dag bor. Men for Jonas er vejret aldrig noget problem. Han holder sig varm ved altid at være i gang, fuld af energi og aktivitet.

Som lille ser han op til sin far og beundrer hans idrætsfrivillige engagement i lokalsamfundet, men det er moderen, der åbner døren til idrættens verden for ham. Hun holder ham kærligt i hånden og introducerer ham til forskellige sportsgrene.

– Jeg begynder at spille fodbold i CIF-70, senere kommer badminton, og i 1989 får min mor mig ud på langrend, fortæller Jonas med en begejstring, inden han fortsætter. 

– Jeg er dybt taknemmelig for at min mor introducerede mig til langrend. Jeg har altid elsket mange sportsgrene, men det er langrend, hvor jeg virkelig føler, jeg hører hjemme, fortæller Jonas, som stadig har en kærlighed til sine langrendsski den dag i dag.

Jonas nyder godt at idrætslivet, og i særdeleshed de fællesskaber som er bygget op omkring idrætten. I begyndelsen af halvfemserne bliver en ny idrætshal opført i Qasigiannguit, og det giver idrætslivet et boost. Det er her, en ung idrætsmand virkelig begynder at forme sig.

Langrend, langrend, langrend

I 1993 flytter familien til Maniitsoq, hvor de bor i de næste fire år, hvorefter de flytter til Sisimiut. Med den første flytning følger et klubskifte for Jonas, der bliver en del af KS-69, en langrendsklub med høje ambitioner og et stærkt fællesskab. Her får Jonas mulighed for at udvikle sig som langrendsløber, bliver præget af klubbens kerneværdier og får venner for livet. I en årrække dyrker han også fodbold, badminton og håndbold, men ikke på et konkurrenceniveau . Han nyder dem for glædens skyld og fordi breddeidræt rummer plads til alle. Da han fylder 14-15 år, indser han, at der ikke længere er tid til at dyrke alle aktiviteterne. Han vælger at satse på langrend, og det fører ham hele vejen til juniorlandsholdet. 

– Jeg var en af de yngste på juniorlandsholdet. Jeg husker, at jeg ville satse alt på langrend, men min mor havde lidt andre planer. Da jeg begyndte på efterskole, fortalte hun landstræneren forud for en samling i Italien, at jeg nu skulle fokusere på min uddannelse. Jeg var uenig dengang, men i dag er jeg jo fuldstændig enig, griner Jonas Jensen.

En rejse, der former livet 

I 1998 deltager Jonas i Arctic Winter Games i Yellowknife, Canada, en oplevelse, der bliver både uforglemmelig og livsændrende. Inspireret af det, beslutter han sig for at vende tilbage til Canada som udvekslingsstudent året efter. Selvom han konfronteres med en helt ny kultur, falder han hurtigt til. Langrend skifter han ud med løb det meste af året, og hans værtsfamilie bliver hurtigt som en forlængelse af hans egen.

– Jeg har ofte besøgt min værtsfamilie, og de betyder meget for mig, fortæller Jonas, der i 2022 tog sin søn og kæreste, nu forlovede, med til Canada for at introducere familierne for hinanden.

Da han vender hjem til Sisimiut efter sin tid i Canada, starter han på HTX, og efterfølgende tilbringer han et år på idrætshøjskole i Norge. 

– Jeg valgte studielinjen ‘sport og helse’, hvor jeg blev introduceret til en lang række idrætsgrene. Det har været med til at forme mig og er helt sikkert medvirkende til, at jeg står her i dag som generalsekretær for Grønlands Idrætsforbund, siger Jonas og smiler.

Da han vender tilbage til Sisimiut, beslutter han sig for at uddanne sig til arktisk ingeniør. Her møder han Nivi Geisler, og sammen deler de en passion for idrætten. De får to børn, datteren Upaluk og en søn, Qunaaq. 

Selvom deres forhold ikke holder, forbliver børnene deres fælles kompas. Begge børn har i dag fulgt i deres fars fodspor og søgt ud i verden for at finde liv og læring. Datteren Upaluk læser nu på et universitet i Holland, mens sønnen Qunaaq går på skigymnasium i Norge. 

– Upaluk er kreativ, mens Qunaaq er sportsinteresseret – nok lidt ligesom mig, siger Jonas og griner, inden han tilføjer:

– Jeg er uendelig stolt af dem begge, lyder det fra en rørt Jonas.

Mere end et arbejde

Jonas arbejder som bygningsingeniør i syv år frem til 2016. En solid uddannelse og et godt job, men alligevel er der noget andet, der trækker i hans hjerte. Gennem hele sit liv har Jonas holdt fast i idrætten og engageret sig frivilligt som træner og i bestyrelser, hvor han kan. Blandt andet som formand for langrendsudvalget og som en del af skiforbundets bestyrelse.

– Uanset hvad jeg laver, eller hvor jeg er, er det altid idrætsverdenen, jeg brænder for. Det er dér, min passion ligger, fortæller Jonas med en tyngde i stemmen, der ikke levner tvivl om, at hans arbejde i dag er en ægte hjertesag.

Da Jonas får tilbuddet om at starte som organisationskonsulent i Grønlands Idrætsforbund, er han hurtig til at takke ja. I starten ser han det som en mulighed for at afprøve sin passion, med tanken om at vende tilbage til jobbet som bygningsingeniør. Men den tanke bliver hurtigt gjort til skamme. Jonas kigger sig ikke tilbage, og finder sin rette plads i livet. I 2019 bliver han generalsekretær for forbundet. 

– Det var bare dét, jeg skulle, siger Jonas med et bredt smil, der afslører, at han har fundet sin sande vej.

Jonas træder ind i Grønlands Idrætsforbund på et tidspunkt, hvor medlemstallene er faldende, og der er brug for nytænkning. Heldigvis er det netop i den type processer, at Jonas trives. Sammen med sine passionerede kollegaer får de udviklet en ny strategi, og efter en efteruddannelse i ledelse og strategi træder Jonas ind i rollen som strategisk leder for projektet ‘Verdens mest fysisk aktive land’. Et ambitiøst projekt, som, som navnet antyder, har til mål at gøre Grønland til verdens mest fysisk aktive land inden 2030. For Jonas er dette mere end blot sund fornuft – det er en mission, han brænder for. 

– Jeg vil være med til at skabe forandring i Grønland. Ændre idrættens rolle i samfundet og gøre både Grønland og grønlænderne stærkere, sundere og gladere. Det er min vision, siger Jonas med brændende overbevisning inden han fortsætter: 

– Idræt kan så meget. Man får venner, udvikler kompetencer og lærer at vinde og tabe, griner Jonas.

Og selvom han mener, at han er god til at tabe i idrættens verden, er det noget, han sjældent praktiserer på arbejdsfronten. Med Jonas’ indtræden og de strategiske greb, han sammen med sine kollegaer og samarbejdspartnere har implementeret, begynder Grønlands Idrætsforbund at opleve stigende medlemstal. 

Nye perspektiver og målrettet arbejde har sat gang i en forandring, og håbet om en sundere, stærkere og mere aktiv fremtid for Grønland er nu tættere på at blive en realitet.

Et nyt år

Foruden idrætten er jagt og fiskeri dybt indlejret i Jonas' dna. Siden barndommen i Qasigiannguit har hele familien praktiseret ørredfangst, og som voksen køber Jonas sin egen båd og fortsætter de stolte traditioner med rendyrsjagt og rypejagt.

– Jeg kobler af i naturen, i fjeldene og på fjorden. Ligesom når jeg står på langrend. Det er dér, jeg virkelig har hjemme, fortæller Jonas.

Jonas søger naturen både alene og sammen med dem, han holder af. En af dem er hans forlovede Uiloq. I 2020 finder Jonas og Uiloq sammen, og ud over deres fælles passion for idræt udvikler deres venskab sig til ægte kærlighed. Siden har de været et uadskilleligt par. Sammen deler de både glæden ved naturen og fornøjelsen ved at bevæge sig i den. Fremtiden er lys og fyldt med håb, ikke kun for Grønlands Idrætsforbund, men også for parret, der i 2026 står foran en helt ny begyndelse. I juni venter de nemlig deres første fælles barn.

– 2026 bliver et spændende år, både på arbejdet og privat, siger Jonas, den kommende far til tre, og smiler stort.