FCK-trænere er rejst til Nuuk for at undervise på fodboldskole

Otte FC København-trænere har i samarbejde med B-67 taget turen til Nuuk for at træne i alt 150 børn under en uges fodboldskole.

150 børn deltager til en fodboldsskole, der bliver gennemført af FCK-trænere i samarbejde med B-67. God indsats og engagement glæder B-67. - Knud Olsen Egede
150 børn deltager til en fodboldsskole, der bliver gennemført af FCK-trænere i samarbejde med B-67. God indsats og engagement glæder B-67. - Knud Olsen Egede
150 børn deltager til en fodboldsskole, der bliver gennemført af FCK-trænere i samarbejde med B-67. God indsats og engagement glæder B-67. - Knud Olsen Egede
Offentliggjort

150 børn i alderen 7-13 år har denne uge fået mulighed for at være med til en fodboldskole i Nuuk, der bliver ledet af otte professionelle trænere fra FC København.

Udover fra FCK-trænere, deltager omkring 20 B-67-trænere som assistenter.

- Jeg kan allerede nu sige, at det er en kæmpe succes at hente otte trænere fra FCK, og gennemføre fodboldskolen, som de gør det i København, fortæller sportslæringsansvarlig i B-67, Kenneth Kleist til Sermitsiaq.AG.

Siden mandag har børn fra Nuuk, Qaqortoq, Aasiaat og Ilulissat deltaget i fire timers daglig træning under fodboldskolen. Torsdag var sidste dag, og Kenneth Kleist glæder sig over den store interesse fra børnene.

- Vi er glade for, at børnene konsekvent møder op til alle træning, og engagerer sig i aktiviteterne. Grunden til, at vi har lavet dette samarbejde er at hente erfaring og viden fra det bedste trænere, så vi også kan udvikle os, siger Kenneth Kleist.

Udsyn til verden

Torsdag stod den på en afsluttende turnering for deltagerne. Op til turneringen har børnene fået lært og øvet driblinger, finter og afslutninger. De assisterende trænere fra B-67 har også fået indblik i, hvordan FCK gennemfører deres fodboldskole. Sportslæringsansvarlig og næstformand i B-67-bestyrelsen, Kenneth Kleist, er tilfreds med samarbejdet med FCK.

- Vi har udviklet fodbolden rigtig meget den seneste tid, og har derfor mere fokus på at sende vores spillere til udlandet. At kickstarte unges kunnen med en fodboldskole med professionelle trænere er meget værdifuld for os, siger Kenneth Kleist.

Fodboldskolen hos FCK har et deltagergebyr på 2.000 pr. barn i København. Det er lykkedes B-67 og FCK at sænke gebyret til 500 kroner for børnene i Nuuk.

Stor interesse

- Der er stor interesse fra vores sponsorer, derfor er det lykkedes os at sænke gebyret så meget. Det giver også flere børn mulighed for at deltage, og dermed fremme deres udvikling og interesse i at spille fodbold, siger han.

Kenneth Kleist oplyser, at op mod 300 børn havde meldt sig til ugen, men at fodboldskolen kun har haft 150 pladser i denne omgang.

Powered by Labrador CMS