Extreme E: Arctic X Prix sendes live på TV

Det banebrydende off-road elektriske racing-mesterskab, Extreme E bekræfter, at KNR er blandt flere andre TV-stationer, der vil sende direkte fra racet ved Kangerlussuaq i dagene 28.-29. august.

Offentliggjort

TV-seere i Grønland får mulighed for at se med, når der køres race på Grønlands smeltende Russel Gletsjer den 28.-29. august, hvilket også er første gang nogensinde, et motorsportsevent finder sted i landet.

Mesterskabsserien Extreme E har til formål om at skabe opmærksomhed omkring klimakrisen og hvad den påvirker verdensdele. Extreme E fik sin debut i Saudi-Arabien i april, Desert X Prix, og har sidenhen været ved Dakar, Senegal med Ocean X Prix.

Nu er det Grønlands tur med Arctic X Prix, hvor fokus er det smeltende gletsjer. Her sender KNR direkte TV fra begivenheden.

- Ved at tage vores sport med formål hertil, viser vi, gennem tv-transmissionen, verden den skade, der sker på iskappen, og de skridt, vi her især kan tage for at mindske vores CO2-udledning og hjælpe med at sætte en stopper for denne globale nødsituation, udtaler Ali Russel, marketingschef hos Extreme E.

International bevågenhed

Arrangørerne har tidligere udtalt, at de forventer op mod 75 TV-stationer fra verden over vil dække racene.

- Extreme E er en mesterskabsserie, der har til formål at køre race uden at efterlade sig spor og mest af alt, at efterlade et eftermæle, der på lang sigt vil gøre en positiv forskel de steder, vi besøger, siger han.

Flere racerkørere på vej

Arctic X Prix følger i hælene på Extreme E’s første event – Desert X Prix – som fandt sted den 3.-4. april i AlUla, Saudi-Arabien, efterfulgt af Ocean X Prix i Dakar, Senegal, fra den 28.-29. maj. Begge events leverede to spændende dages race i nogle af verdens mest barske terræner, oplyser Extreme E i en pressemeddelelse.

Rosberg X Racing’s kører-makkerpar Johan Kristoffersson og Molly Taylor tog sejren ved begge løb, og er skarpt efterfulgt af Lewis Hamilton’s X44 og Jenson Button’s JBXE i den samlede stilling. Der er med andre ord stadig alt at køre for, når der igen er point på spil i løbet af de to dages racerløb i Grønland.

- At få et event af denne størrelse til Grønland er ekstremt i sig selv – Extreme E er virkelig banebrydende, siger KNR’s TV-chef Kim Larsen i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS