Dobbelt guld i Dene Games

Ulloriaq Kreutzmann og Iivali Lennert vandt guld i finger pull i Dene Games. Se web-tv.

Guldvindere i finger pull Iivali Lennert (t.v.) og Ulloriaq Kreutzmann. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

Iivali Lennert slog den forsvarende mester i finger pull i Dene Games hos seniorer, da der var finale torsdag. Og guldmedaljer blev sikret oven i købet meget sikkert. Ulloriaq Kreutzmann var også urørlig i juniorernes konkurrence.

SE WEB-TV: Finalen i fingerpull

De grønlandske deltagere hos seniorer har stor respekt for den forsvarende mester i disciplinen fingerpull Mario Rubert fra Nunavik. Han har meget store hænder, der skaber store respekt blandt deltagerne i Dene Games.

Men det lykkedes alligevel for Iivali Lennert at vinde klart over den forsvarende mester.

– Jeg sparede på kræfterne under hele finger pull turneringen, hvor jeg prøvede at undgå at bruge for mange kræfter i indledende runde, fortæller Iivali Lennert til Sermitsiaq.ag.

- Jeg tænkte bare på at tro på mig selv i finalen og det lykkedes meget godt, siger han.

Den forsvarende mester har også fået stor respekt for Iivali Lennert.

- Han er stærk og vandt klart i finalen, siger Mario Rubert til Sermitsiaq.ag.

Ulloriaq Kreutzmann vandt klart i juniorernes turnering.

Powered by Labrador CMS