Damelandshold i futsal etableres
Damernes futsalkompetencer skal udvikles frem til 2021. Futsallandsholdet skal til en international turnering, har KAK besluttet.
Grønlands Boldspil Unionen, KAK, vil prioritere futsal hos damerne. Derfor skal der etableres et landshold i år, som skal turnere internationalt til næste år. Landstræner bliver Bent Petersen, og Inunnguaq Geronne bliver assisterende landstræner.
Nu arbejdes der på at opsøge turneringer på internationalt plan inden for futsal hos damerne. KAK og dame-udviklingsudvalget mener, at damerne er stærkere i futsal end i den traditionelle fordbold.
Men for at udvikle et landshold i futsal for damerne skal der være langt flere kvindelige fodbold- og futsalspillere.
- Vi er nødt til at italesætte problematikken og arbejde med nye generationer samt udviklingen af spillet såvel hos damer og piger. Vi har nogle initiativer inden for futsal-uddannelse i samarbejde med Elite Sport Greenland, udtaler næstformand for KAK og formand for dameudviklingsudvalget, Lisa Ivalu Lind i en pressemeddelelse.
Herrerne til Island Games
Herrer i futsal-landsholdene er for tiden det eneste aktive internationalt deltagende landshold, oplyser Grønlands Boldspil Union.
Men den nye bestyrelse i KAK har ambitioner om at genetablere såvel herrer og damelandsholdet for udendørs-fodbold. Men på grund af økonomiske udfordringer i disse år, er det kun herrernes landshold, der skal til næste års Island Games.
- I 2021 skal KAK have deltagelse til næste Island Games, som vil foregå på Guernsey. Det er vores håb at grønlandsk udendørs fodbold kan tage næste skridt i sin udvikling. Vi håber på et godt resultat til Island Games, siger formanden Finn Meinel.
KAK glæder sig over, at flere kommuner nu etablerer kunstgræsbaner. Det giver anledning til at videreudvikle udendørslandsholdet i fodbold, lyder det.