Chefredaktøren anbefaler: Motionscenter fyrer ansatte på grund af coronakrise

Ejeren af motionscentret Fitness.gl i Nuuk Allan Juhl lukkede selv sit motionscenter, da første tilfælde af coronavirussmitte blev bekræftet i Nuuk.

Ejer af motionscentret Fitness.gl i Nuuk, Allan Juhl, har måttet fyre to af sine ansatte, men håber på, at han kan ansætte dem igen, når det begynder at gå godt for forretningen, når virksomhederne åbner igen.
Offentliggjort

I drætshaller og motionscentre lukkede da coronavirussen kom til Nuuk, et af dem er Fitness.gl, som ejeren Allan Juhl allerede lukkede den 16. marts for at undgå smittespredning.

Han har også måtte sige to af sine medarbejdere op.

Chefredaktøren anbefaler:

Denne artikel er hentet fra avisen Sermitsiaq og udvalgt af chefredaktør Poul Krarup.

Du får dermed som netlæser adgang til en avisartikel, der normalt koster penge. Vi håber, at artiklen kan illustrere, at aviserne er andet og mere end nyheder, der typisk ender som citathistorier på gratismedierne. Avisernes store kvalitet beror også på dybde og baggrund og ikke mindst velskrevne personhistorier.

Håber du bliver inspireret til at tegne et prøveabonnement, så du bliver bedre klædt på til at følge samfundsudviklingen.

Få et tilbud på avisen - ring 38 39 40 eller mail adm@sermitsiaq.ag

– Coronavirussen har allerede haft en stor påvirkning for os, da jeg har været nødt til at fyre to af mine ansatte. Det har jeg gjort, fordi jeg ved, at vi stadig vil være påvirket af eftervirkningerne af coronavirussen også efter at det hele er overstået, siger Allan Juhl.

Han håber, at han kan ansætte sine tidligere medarbejdere igen, når coronavirussen er overstået, og forretningen begynder at gå godt igen. At han blev nødt til at lukke Fitness.gl, har været hårdt for økonomien.

– Vi har ikke haft indkomst siden vi lukkede. De ansatte har ikke fået løn, fordi de ikke har kunnet arbejde, siger Allan Juhl.

Fitness.gl havde en omsætning på 400.000 kroner i marts sidste år, og ejeren havde ellers en forventning om, at det skulle have været bedre i 2020, men de har allerede tabt indtægter på grund af coronavirus.

Medlemmerne mister ikke noget

Allan Juhl har ikke tal på, hvor mange klienter han har mistet, men han kan kun sige, at de er blevet meget færre. Han pointerer, at hans klienter ikke har tabt penge på, at de er lukket, og at de ikke skal være bekymrede over det.

– Ingen af vores klienter betaler for deres medlemskab, mens vi har lukket. Det vil sige, at vi ikke har trukket betalinger fra dem i denne periode. Og når vi åbner igen, vil klienterne kunne fortsætte deres medlemskab. Det er det smarte ved det system, vi har, at vores klienter kan fortsætte med deres medlemskab, hvis de for eksempel har et årsabonnement, når vi er kommet på den anden side og åbner igen, siger Allan Juhl.

Lukningen forlænget

Allan Juhl håbede ellers på, at Naalakkersuisuts beslutning om at åbne virksomhederne igen den 8. april ville ske, men desværre blev lukningen yderligere forlænget til slutningen af april.

– Det skuffede mig virkelig meget, at man forlængede lukningen af virksomhederne, selvom alle 11, der blev smittet allerede er blevet raske. Jeg tænkte ellers, at de private næringsdrivende kunne starte langsomt op, og at det stadig skulle være forbudt at rejse ind i landet, så vi på den måde kan komme videre. Det er meget skuffende, at man har forlænget lukningen, siger Allan Juhl.

Hjælpepakken

Allan Juhl har ansøgt om at få dækket nogle af sine faste udgifter fra Naalakkersuisuts hjælpepakke, som han håber at få godkendt, men indtil nu venter han stadig på at få svar.

– Det vil hjælpe så meget, hvis vi kan få dækket nogle af de faste udgifter, da vi lige nu ikke har nogen indkomst. Hvis vi får hjælp fra hjælpepakken, kan vi måske også få lønkompensation til ansattes løn, og så kan vi bruge nogle af midlerne til at dække nogle af vores udgifter. Jeg håber meget på, at min ansøgning bliver godkendt, siger Allan Juhl.

Selvom Allan Juhl endnu ikke har fået noget fra hjælpepakken, synes han på den anden side også, at hjælpepakken giver for lidt.

– Vi kan kun få maksimum 23.000 kroner fra hjælpepakken, og så er det ikke svært at forestille sig, hvor hårdt det er for os, at vi er tvunget til at være lukket, når vi havde en omsætning på 400.000 kroner i marts sidste år, siger Allan Juhl.

Allan Juhl tænker også på, at han nok bliver nødt til at fyre flere af sine ansatte, men det kommer an på, hvor meget han får fra hjælpepakken.

– Det kan jeg først vurdere bagefter, når vi kan se, hvor meget mere vi er nødt til at spare. Men ja, jeg er nødt til at fyre flere, det kommer dog an på størrelsen fra hjælpepakken, siger Allan Juhl.

Du kan læse flere artikler i den seneste udgave af avisen Sermitsiaq - få adgang her:

Powered by Labrador CMS