Landskampe

Billeder: Grønland fik to sejre mod Færøerne

Det grønlandske A-landshold i indendørsfodbold futsal vandt to kampe mod Færøerne

Markus Jensen dribler forbi en færøsk spiller
Færøerne fik bedre styr på deres spil i anden halvleg i søndagens kamp
Arne Hansen i det grønlandske mål parerer en færøsk afslutning
Færøerne fik bedre styr på deres spil i anden halvleg i søndagens kamp Leiff JosefsenArne Hansen i det grønlandske mål parerer en færøsk afslutning Leiff JosefsenMarkus Jensen dribler forbi en færøsk spiller Leiff JosefsenFærøerne fik bedre styr på deres spil i anden halvleg i søndagens kamp Leiff JosefsenArne Hansen i det grønlandske mål parerer en færøsk afslutning Leiff JosefsenMarkus Jensen dribler forbi en færøsk spiller Leiff JosefsenFærøerne fik bedre styr på deres spil i anden halvleg i søndagens kamp Leiff Josefsen
Offentliggjort

Der var masser af intensitet under kampene i futsal mellem Grønland og Færøerne lørdag og søndag i multihallen Inussivik i Nuuk. Der blev givet rødt kort to gange, da Grønland vandt lørdag aften og søndag aften.

Se: Billeder: Et lærerigt nederlag mod Færøerne

Opbakningen til det grønlandske landshold i futsal fejlede ikke noget. Der var også spænding i starten af kampen lørdag, hvor Færøerne kom foran med 1-0 efter knap to minutters spil. Og få minutter senere fik Grønlands anfører Norsaq Lund Mathæussen det røde kort efter en hård takling. Det grønlandske hold var derfor i undertal indtil næste scoring, og det var Frederik Funck fra B-67, der bragte Grønland på rette vej igen.

Læs: Nøglespiller: Vi vinder mod Fæøerne

Grønland fik rystet nerverne af og vandt kampen 6-2. De øvrige grønlandske målscorere var Kaassannguaq Zeeb og John Ludvig Broberg. Markus Jensen og Frederik Funck scorede to mål hver.

Nyt rødt kort
Søndag aften startede omvendt i forhold til lørdagens kamp. Der kom Grønland hurtigt foran, og færøernes målmand fik det røde kort, da hans tackling blev efter dommernes vurdering blev for hård.

Læs: Historiske landskampe i Nuuk

Grønland vandt kampen 5-3, og samtlige grønlandske scoringer kom i første halvleg. De fem scoringer blev sparket ind af Norsaq Lund Mathæussen, Jakob Møller, Markus Jensen, mens John Ludvig Broberg scorede to gange.

Færøerne spillede mod det grønlandske B-landshold fredag aften, som Færøerne vandt med 8-6.

Powered by Labrador CMS