Badmintonforbundet styrker klubarbejdet i Sydgrønland

Miko Kongstad inspirerer klubber og skoleelever, styrker træningsmiljøer og baner vejen for en stærkere badmintonfremtid i Grønland.

Miko Kongstad giver sydgrønlandske badmintonklubber ny energi med målrettet træning og sparring.
Offentliggjort

I løbet af efteråret har Badmintonforbundet haft konsulent og træner Miko Kongstad på en længere rejse i Sydgrønland med fokus på at støtte de lokale klubber, give trænerne ny inspiration og styrke samarbejdet mellem forbundet og de frivillige kræfter i badmintonmiljøet.

Rejsen har været mulig takket være støtte fra Timersoqatigiit Kattuffiat (Grønlands Idrætsforbund), Badminton World Federation gennem Badminton Europe Confederation, Kommune Kujalleq og de lokale klubber.Kombinationen af international, kommunal og lokal opbakning har gjort det muligt at gennemføre en tur, der både styrker træningsmiljøet og foreningsarbejdet.

I løbet af efteråret har Badmintonforbundet haft konsulent og træner Miko Kongstad på en længere rejse i Sydgrønland med fokus på at støtte de lokale klubber, give trænerne ny inspiration og styrke samarbejdet mellem forbundet og de frivillige kræfter i badmintonmiljøet.

Rejsen har været mulig takket være støtte fra Timersoqatigiit Kattuffiat (Grønlands Idrætsforbund), Badminton World Federation gennem Badminton Europe Confederation, Kommune Kujalleq og de lokale klubber.Kombinationen af international, kommunal og lokal opbakning har gjort det muligt at gennemføre en tur, der både styrker træningsmiljøet og foreningsarbejdet.

Fokus på klubudvikling og frivillighed

I løbet af turen har Miko Kongstad været forbi fire byer: Narsaq, Nanortalik, Paamiut og Qaqortoq. Oprindeligt var besøgsplanen tre byer, men på grund af flyforsinkelser blev der også tid til et ekstra stop i Qaqortoq, hvor der blev afholdt en klubtræning.

- At nå ud til fire klubber i stedet for tre er meget positivt for forbundet. Det vidner om den store interesse og fleksibilitet, der findes i de lokale miljøer. Og så må man jo sige, at der trods alt kan komme noget godt ud af flyforsinkelser, siger Miko med et grin.

Under opholdet i de sydgrønlandske byer, har Miko Kongstad stået for samtlige klubtræninger – tre uger i Narsaq, tre uger i Nanortalik og en uge i Paamiut. Derudover har han afholdt møder og samtaler med de frivillige bestyrelser for at give dem sparring, inspiration og nye redskaber til det daglige klubarbejde. Formålet har været at styrke bredden i badminton og skabe bedre kommunikation mellem forbundet og klubberne.

- Det handler om at give klubberne faglig støtte, men også anerkendelse for deres store indsats. Der bliver ydet et imponerende stykke frivilligt arbejde rundt omkring, fortæller Miko stolt.

Shuttle Time bringer badminton ind i skolerne

Et vigtigt element på turen har været undervisningsprogrammet Shuttle Time, som er udviklet af Badminton World Federation (BWF). Programmet gør det muligt for skoler at inddrage badminton i idrætsundervisningen – og kræver en certificeret underviser for at blive gennemført. Miko Kongstad, som er uddannet Shuttle Time-instruktør gennem BWF, har i den forbindelse undervist folkeskolelærere, støttepædagoger og lokale klubtrænere i Paamiut. Planen var, at programmet også skulle afholdes i Nanortalik, men på grund af interne misforståelser på skolen blev det udsat.

- Shuttle Time er en fantastisk måde at få badminton ud til endnu flere børn og unge på. Vi håber, at det også kan gennemføres i Nanortalik ved en senere lejlighed, siger Miko.

Miko Kongstad uddanner lokale kræfter i Paamiut gennem Shuttle Time-programmet, så badminton kan integreres i idrætsundervisningen.

Selvom Shuttle Time kun blev gennemført i Paamiut denne gang, har projektet vist, hvor stort potentiale der ligger i at bringe badminton ind i skolerne – og dermed sikre, at endnu flere børn får glæde af sporten fremover.

Stor optimisme for fremtiden

Efter besøget i Sydgrønland står det klart, at badminton har et stærkt fundament i regionen. Klubmiljøerne summer af engagement, og spillerne viser stor lyst til at udvikle sig. Miko Kongstads indsats har givet klubberne ny energi og konkrete værktøjer til at løfte deres træning og organisering.

- Det lover godt for badmintonens fremtid i Sydgrønland, siger Miko med et smil på stemmen.

Miko har selv en lang historie med badminton. Som tidligere landsholdsspiller for Grønland har han sporten helt inde under huden – og en dyb passion for at udvikle den videre. Turen gennem Sydgrønland har krævet både tid og engagement, men for Miko er det netop glæden ved at give noget tilbage til sporten, der driver ham.

- Det kræver selvfølgelig en del energi at rejse rundt og undervise så længe, men glæden ved at bidrage til badmintonens udvikling er langt større. Turen har givet både mig og forbundet værdifuld indsigt – og en bekræftelse på, hvor meget sporten betyder for folk her, fortæller Miko.

Som konsulent for Badmintonforbundet deler Miko Kongstad sin erfaring og løfter både spillere, trænere og frivillige.

Med turen håber Badmintonforbundet at have lagt grunden til et tættere og mere vedvarende samarbejde med klubberne i Sydgrønland – og til en fremtid, hvor badminton fortsætter med at vokse, både som foreningsidræt og som en del af skolernes idrætsundervisning. Og rejsen stopper ikke her. Allerede til næste år drager Miko igen afsted for at dele sin viden og passion for sporten. Om turen går mod Nord eller Øst er endnu uvist – men ét er sikkert: badmintonen i Grønland bliver ikke bare bredere, men også stærkere, med endnu bedre træning og klubmiljøer, der vokser i både kvalitet og samarbejde.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS