Det er intet mindre end 14. gang, PolarExpo finder sted. Gennem årene har messen udviklet sig og skiftet både navn og lokation.
I 1998 åbnede den første messe med fokus på fangst og fiskeri i Grønland. Den fandt sted i Sisimiut, og det var så stor en succes, at messen fortsatte – og har eksisteret lige siden.
Siden 1998 har messen nemlig været afholdt hvert andet år - kun afbrudt af Covid-19 i 2020. I de første mange år hed messen PolarFish og fandt sted i Sisimiut.
Fra PolarFish i Sisimiut til PolarExpo i Ilulissat
Siden 2006 har AKKC afholdt messen, der fra 2006 til 2018 hed PolarFish. Herefter rykkede messen længere op langs kysten, og siden 2022 har messen heddet PolarExpo og fundet sted i Ilulissat.
Argumentet for at flytte messen til Ilulissat var bl.a. højere hotelkapacitet og ikke mindst fordi rigtig mange er beskæftiget inden for fiskeriet i dette område, hvilket sikrer et større besøgsgrundlag. PolarExpo dækker principielt hele Grønland, da alle interesserede er meget velkomne. Dog er hovedvægten af besøgende traditionelt lokale fra området samt fra kyststrækningen mellem Sisimiut og Uummannaq.
En fangst- og fiskerimesse i Grønland hvert år
PolarExpo er én af to maritime fagmesser i Grønland, som begge arrangeres af AKKC i tæt samarbejde med grønlandske aktører. Den anden fagmesse, ArcticExpo, afholdes hvert andet år forskudt med PolarExpo i Ilulissat. På den måde leverer AKKC fremover en messe for Grønlands største og vigtigste erhverv hvert år.
Annoncørbetalt indhold bragt i samarbejde med AKKC - PolarExpo