Wangenheim: Bøder til kommuner bør overvejes

Naalakkersuisut bør overveje at benytte sig af lovgivningen, som giver mulighed for at tildele bøder til kommunerne, såfremt de forsømmer deres forpligtelser overfor borgere på socialområdet.

Men det gør Naalakkersuisut ikke. Hvorfor, ønsker Anna Wangenheim at få besvaret i et paragraf 37-spørgsmål. Politikeren finder det frustrerende, at Naalakkersuisut end ikke overvejer det. Det skal ses i lyset af ombudsmanden, som i flere år har slået ned på, at kommuner ikke lever op til kravene i lovgivningen.

Politikeren fra Demokraatit tager udgangspunkt i Ivaaraq-sagen, hvor en multihandikappet kvinde blev misbrugt og krænket på det groveste. Wangenheim mener, at tilsynsrapporterne mildest talt er bekymrende, og at det set fra Inatsisartut-perspektiv er dybt utilfredsstillende, at Naalakkersuisut ikke sikrer sig, at Inatsisartutlove bliver håndhævet.

En tilsynsrapport fra Ivaaraq viser blandt andet, at der ikke bliver lavet handlingsplaner, hvilket er i strid med lovgivningen. Anna Wangenheim påpeger ligeledes, at der heller ikke er blevet oprettet en handikapråd, hvilket kommunalbestyrelsen ellers er forpligtet til.

Utilfreds med Naalakkersuisut

Det manglende politiske ansvar, som Anna Wangenheim mener, at der ikke er blevet taget i mange år, har den konsekvens, at borgere sidder med en oplevelse af uretfærdig og manglende tillid til systemet.

Derfor undrer hun sig over, hvorfor Naalakkersuisut ikke anvender lovgivningen med sanktioner i en sag som i Ivaaraq-sagen.

- Sagen er så alvorlig, og tilsynsrapporterne peger på, at lovgivningen ikke bliver efterlevet. Jeg er nået dertil, hvor jeg er nødt til at spørge, hvordan vi kan genetablere retfærdigheden, trygheden og tilliden mellem borgerne og systemet, hvis vi ikke sanktionerer, siger hun.

Hun mener, at Naalakkersuisut bør være åbne over for at tildele tvangsbøder.

- Det er så alvorligt. Vi bliver nødt til at gøre noget i fællesskab, men hvis vi ikke sanktionerer, så er det lidt det samme som at sige: I får tilgivelse, bare det ikke gentager sig.

Proaktiv handling

Tilbage i november sidste år udtalte Mimi Karlsen i kølvandet på Ivaaraq-sagen, at "der er sket flere stramninger". Det drejede sig blandt andet om, at der altid skal være mindst to medarbejdere til pleje og hygiejne samt to til nattevagter. Men det er allerede en praksis, som eksisterer.

- Jeg kan ikke se, hvad der bliver gjort for at løse problematikken, som har eksisteret i mange år. Jeg har en oplevelse af, at man (Naalakkersuisut, red.) glatter det ud og laver nogle administrative tiltag, men jeg oplever ikke, at beboernes forældre eller samfundet får øget respekt for sagsbehandlingen, siger Anna Wangenheim.

Ingen stramninger: Mimis påkrævede stramninger fandtes i forvejen

Til spørgsmålet om, hvad hun selv tror, at der ligger til grund for, at Naalakkersuisut ikke tager loven om sanktioner af kommunalbestyrelsen i brug, svarer hun:

- Jeg ved ikke, om det er IA's politik at være ligeglade med handikappedes vilkår, idet Naalakkersuisut og størstedelen af kommunernes ledelse består af en IA-ledet regering, og derfor har en interesse i at holde hånden over hinanden.