Von der Leyen i forsvar for Grønland på topmøde: Territoriets suverænitet er ikke til forhandling

EU bakker ubetinget op om Grønlands og Kongerigets suverænitet, lyder det fra Ursula Von der Leyen på topmødet World Economic Forum. Hun foreslår også, at EU opgraderer sine investeringer i sikkerheden i Arktis med blandt andet en europæisk isbryder-kapacitet.

- Territoriets suverænitet og integritet er ikke til forhandling, siger Ursula Von der Leyen om Grønland i sin tale.
Offentliggjort

EU's kommissionsformand, Ursula Von der Leyen, taler tirsdag på det verdensøkonomiske topmøde World Economic Forum, i Davos, Schweiz.

Hun nævner specifik Grønland, og her giver hun EU's uforbeholdne støtte til Grønland og Kongeriget Danmark i forbindelse med det amerikanske pres for at overtage landet.

Ursula Von der Leyen siger, at EU arbejder på en pakke for at styrke sikkerheden i Arktis, og en række principper skal overholdes:

- Det første princip: Fuld solidaritet med Grønland og Kongeriget Danmark.

- Territoriets suverænitet og integritet er ikke til forhandling, siger Ursula Von der Leyen i sin tale tirsdag.

Vil investere i Grønland

Hun siger videre, at EU for det andet arbejder på en massiv stigning i investeringer i Grønland:

- Vi vil arbejde hånd i hånd med Danmark og Grønland for at se, hvordan vi kan støtte den lokale økonomi og infrastruktur.

For det tredje vil EU samarbejde med USA om den bredere sikkerhed i Arktis.

- Det er helt tydeligt i vores fælles interesse, og vi vil opgradere vores investeringer.

Suveræne folk skal selv afgøre deres fremtidS

Hun forslår konkret, at investeringer bruges på at opbygge en europæisk isbryderkapacitet og andet udstyr af vital betydning for sikkerheden i Arktis.

Derudover ønsker kommissionsformanden, at styrke sikkerhedssamarbejdet med sine partnere i regionen, som er Storbritannien, Norge, Island og Canada, og hun slår fast, at det er op til suveræne folk selv at afgøre deres fremtid.

Ursula Von der Leyen kalder også Donald Trumps foreslåede straftold for en fejl - specielt imellem allierede samt at situationen afføder, at EU vil forny sin arktiske strategi.

Powered by Labrador CMS