Voldtægtsforsøg af familiemedlem

Narsaq Kredsret besluttede mandag formiddag at tilbageholde en 19-årig mand i fire uger for flere sædelighedssager.

En 19 årig mand fra Narsaq er tilbageholdt i fire uger for flere sædelighedsforbrydelser. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Politiet i Narsaq anholdt i går søndag en 19-årig mand, efter at han var blevet udpeget til at være en voldtægtsmand. Han blev fremstillet for Narsaq kredsret mandag formiddag.

- Jeg kan bekræfte, at en 19-årig mand er blevet tilbageholdt i fire uger for flere sædelighedssager, og jeg er sikker på, at der dukker flere sager op, hvor han er gerningsmanden, siger daglig leder hos Narsaq politi, Oluf Biilmann.

Den unge mand blev meldt til politiet lørdag af et yngre, nært familiemedlem, som anmeldte ham for voldtægtsforsøg. Han blev efterlyst og fundet søndag, hvor han anholdt af politiet.

Den 26. august blev en yngre kvinde voldtaget for enden af Aaninnguanut i Narsaq. Voldtægten skulle være foregået om natten så kvinden var ikke sikker på om det var den 19-årig, der havde voldtaget hende. Men politiet mistænker den 19-årig og efterlyser vidner til den nat.

Manden blev anholdt dagen efter voldtægten, men blev frigivet senere samme dag.

Powered by Labrador CMS