Den nu tidligere og markante naalakkersuisoq for udenrigsanliggender vidste ikke, at hun skulle træde ud af Naalakkersuisut, da hun mødte ind på arbejdet i morges. Også Kim Kielsen er uenig i den måde, partiet håndterer situationen.
Vivian Motzfeldt udtræder af Naalakkersuisut, efter Siumut har forladt koalitionen.Foto: Arnaq Nielsen
Koalitionen D, IA,
S og A er sprunget. Siumuts udmelding betyder, at Naalakkersuisut mister Vivian
Motzfeldt, der har indtil i dag har haft den tunge post - udenrigsanliggender.
Annonce
Selv er Vivian
Motzfeldt overrasket og skuffet over, at hendes parti ikke længere er med i
koalitionen:
- Tiden er ikke inde
til at vise partifarver og skabe skillelinjer. Det er vigtigere end nogensinde
før at stå sammen for Grønland. Jeg er ikke enig i den måde, situationen er
håndteret på, siger Vivian Motzfeldt (S) til Sermitsiaq efter Siumuts udtræden
af koalitionen.
- Jeg må overveje
mit næste træk, og hvad jeg vil. Man skal kunne se sig selv i den politik, ens
parti fører, siger hun til Sermitsiaq.
Politik skal
føres for samfundet
Vivian Motzfeldt
lægger ikke skjul på, at hun hellere ser, at politik bruges til at fremme og
gavne samfundets interesser. Hun har som naalakkersuisoq for udenrigsanliggender
ført Grønland ind i vigtige møder med blandt andet J. D. Vance omkring spørgsmålet
om relationer mellem USA, Grønland og Danmark.
- Jeg fandt først
ud af, at jeg måtte træde ud af koalitionen her til morgen. Jeg skal selvfølgelig
respektere hovedbestyrelsens beslutninger, men ingen skal være i tvivl om, at
jeg har arbejdet for borgernes og landets sikkerhed, siger hun.
Adspurgt hvad hun
nu vil, er Vivian Motzfeldt ikke i tvivl:
- Jeg mener, at
den styrke, vi samlet har, ikke bliver brugt optimalt lige nu. Jeg har meget, jeg
skal overveje nu, for man skal kunne spejle sig i den politik, man arbejder med,
og om partiets handlinger matcher ens egne værdier. Jeg må sige, at handlingen
ikke matcher mine værdier lige nu, siger Vivian Motzfeldt.
Kim Kielsen: Vi
er uenige på det punkt
Siumut forlader
koalitionen på grund af kontroverset omkring to medlemmer af naalakkersuisut,
Anna Wangenheim (D) og Naaja Nathanielsen (IA) stiller op til Folketingsvalget.
Begge
har på forhånd meddelt, at de vil forlade deres poster, hvis de bliver valgt
til Folketinget. Medlemmer af Naalakkersuisut kan nemlig ikke have andre hverv uden godkendelse fra valgnævnet.
- På det spørgsmål er vi ikke enige, siger Kim Kielsen.Foto: Arnaq Nielsen
Formanden for
Inatsisartut, Kim Kielsen (S), lægger heller ikke skjul på, at Siumuts gruppe er uenige i, om to medlemmer
for naalakkersuisuts kandidatur til Folketinget er i strid med lovgivningen.
- Lige omkring det
emne er vi ikke enige. Ingen skal være i tvivl om, at jeg ville have reageret
kraftigt hvis der var lovbrud i forhold til medlemmer af naalakkersuisut skulle
stille op til et andet valg. Jeg vil dog understrege, at der ikke er sket
lovbrud, siger Kim Kielsen til Sermitsiaq.
Kim Kielsen understreger,
at den samlede Naalakkersuisut har en stor opgave i at opbygge tilliden og troværdigheden
igen efter to medlemmer i Naalakkersuisut har valgt at stille op til
Folketinget.
Adspurgt om han overvejer at forlade Siumut siger Kim Kielsen, at han fortsat spejler sig i partiets principper:
- Men jeg må erkende, at jeg har været meget rystet over situationens udvikling siden i går, siger han uden at uddybe.
Kim Kielsen er valgt som formand for Inatsisartut, indstillet af den nuværende koalition. Posten indgår som regel i aftaler omkring koalitionsdannelse, og derfor kan Kim Kielsen i princippet miste denne post som følge af dagens udvikling.
Til det siger Kielsen:
- Det må Inatsisartut beslutte, når mødet går igang igen, siger han. Inatsisartut samles til forårssamling 14. april.