Villy Søvndal opereret for blodprop

Udenrigsminister Villy Søvndal har gennemgået en vellykket operation for en blodprop, meddeler Udenrigsministeriet

Udenrigsminister Villy Søvndal var i september på lynvisit i Nuuk for blandt andet at debattere Grønlands nultolerance-politik over for uran med formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut
Offentliggjort

Danmarks udenrigsminister Villy Søvndal, SF, er tirsdag på Rigshospitalet i København blevet opereret for en blodprop i hjertet. Operationen er vellykket.

- Udenrigsministeren har det godt, og det forventes, at han genoptager arbejdet i løbet af kort tid, skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Villy Søvndal var i september på lynvisit i Nuuk for blandt andet at debattere Grønlands nultolerance-politik over for uran med formand for Naalakkersuisut Aleqa Hammond, Siumut.

Læs "Søvndal: Vi skal sikre rigets interesser"

Læs "Søvndal kommer til Nuuk"

På nuværende tidspunkt har Udenrigsministeriet ikke yderligere oplysninger om Søvndals operation.

Villy Søvndal er 61 år gammel. Den tidligere SF-formand har været udenrigsminister siden regeringsskiftet i 2011.

Powered by Labrador CMS