Vil vide om aktier skal sælges

Lars-Emil Johansen stiller spørgsmål om SAS' aktier i Air Greenland til Brian Mikkelsen.

Vil staten sælge sine aktier i Air Greenland, spørger Lars-Emil Johansen. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

I slutningen af april sagde økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen til flere medier, at han stiller sig åben overfor et salg af SAS til private.

Den samme udmelding er kommet fra både den norske og den svenske regering. Dermed er der nu for første gang åbnet en reel mulighed for, at SAS kommer på private hænder, skriver Lars-Emil Johansen i sit spørgsmål til skatteministeren.

37½ procent af aktierne i Air Greenland ejes i dag af SAS, hvor de i sin tid blev placeret, fordi det var et statsejet trafikselskab.

– Hvis der ikke gribes ind over for dette forhold før salget, risikerer vi at Air Greenland aktier sælges sammen med SAS og dermed kommer på private, udenlandske hænder, siger Lars-Emil Johansen og formulerer sit spørgsmål således:

– Vil ministeren oplyse, hvilke overvejelser, han gør sig angående det fremtidige ejerskab af de aktier i Air Greenland, som i dag er placeret hos SAS, såfremt staten gennemfører et salg af SAS til private, således som ministeren på det seneste har været citeret for at anse som en reel mulighed?

Powered by Labrador CMS