To unge fra Safe Harbour-projektet vil etablere en forening for tidligere anbragte. Målet er både fællesskab, vidensbank og politisk indflydelse – og at gøre op med skammen.
Sofie Thomassen er en del af Safe Harbour projektet, hvor tidligere anbragte deler erfaringer.Foto: Oscar Scott Carl
Martin ChristiansenMartinChristiansenMartin Christiansenfreelancejournalist
Offentliggjort
Det begyndte med et fælles ønske om at samle stemmer, der
alt for sjældent bliver hørt – stemmer fra dem, der har tilbragt en del af
deres barndom på børneinstitution.
Sofie Thomassen og Elias Nielsen har begge erfaring med at
være anbragt. I dag er de en del af Safe Harbour-projektet (et internationalt
projekt, der vil mindske anbringelser uden for hjemmet, red.), hvor de arbejder
for at etablere en selvstændig organisation for tidligere anbragte i Grønland.
For dem handler det ikke kun om at skabe en forening, men om at skabe et sted,
hvor erfaringer bliver taget alvorligt – og hvor de kan bruges konstruktivt.
Det begyndte med et fælles ønske om at samle stemmer, der
alt for sjældent bliver hørt – stemmer fra dem, der har tilbragt en del af
deres barndom på børneinstitution.
Annonce
Sofie Thomassen og Elias Nielsen har begge erfaring med at
være anbragt. I dag er de en del af Safe Harbour-projektet (et internationalt
projekt, der vil mindske anbringelser uden for hjemmet, red.), hvor de arbejder
for at etablere en selvstændig organisation for tidligere anbragte i Grønland.
For dem handler det ikke kun om at skabe en forening, men om at skabe et sted,
hvor erfaringer bliver taget alvorligt – og hvor de kan bruges konstruktivt.
Ambitionerne er todelte. Foreningen skal være et fællesskab,
hvor tidligere anbragte kan mødes, dele erfaringer og støtte hinanden i
overgangen til voksenlivet. Men den skal også fungere som en
interesseorganisation, der kan bidrage aktivt til den politiske debat om
anbringelser og sociale indsatser.
- Vi vil samle erfaringer og viden fra dem, der har været
anbragt. Mange har oplevelser, som aldrig bliver dokumenteret eller hørt. Dem
vil vi gerne give plads, siger Sofie Thomassen, der i det daglige er
socialrådgiverstuderende på Ilisimatusarfik og er tilknyttet Center for Arktisk
Velfærd.
Med en ny interesseorganisation, vil Sofie Thomassen og Elias Nielsen samle erfaringer fra anbragte og bringe dem ind i dialogen med myndighederne.Foto: Privat
Samtidig ønsker de at skabe et trygt rum, hvor man kan tale
åbent om både de svære og de gode sider af livet som anbragt.
- Der er mange, der står alene med deres historie. Vi vil
gerne skabe et sted, hvor man kan spejle sig i hinanden og få støtte – også som
voksen, tilføjer Elias Nielsen, der arbejder for Nuuk Transport som skraldemand.
På længere sigt håber de, at foreningen kan blive en fast
stemme i samfundsdebatten – blandt andet gennem høringssvar, dialog med
politikere og samarbejde med fagpersoner. Målet er, at tidligere anbragtes
erfaringer ikke kun bliver personlige fortællinger, men også en del af det
grundlag, som nye beslutninger træffes på.
En vidensbank af erfaringer
Et centralt element i planerne er opbygningen af en
vidensbank. Her skal tidligere anbragte kunne dele deres erfaringer – ikke blot
i form af personlige fortællinger, men som systematiseret viden om livet før,
under og efter en anbringelse.
Tanken er at indsamle erfaringer fra tiden på institution,
fra mødet med kommunen og fra overgangen til voksenlivet, hvor mange pludselig
står uden det netværk, som andre unge kan trække på.
- Der mangler et samlet overblik over, hvordan det faktisk
er at vokse op uden for hjemmet og bagefter stå alene som voksen, forklarer
Elias Nielsen og peger på, at overgangen fra børnehjem til voksenliv ofte er
brat og utilstrækkeligt understøttet.
Han fortsætter:
- Pludselig står man alene og skal finde bolig, økonomi,
uddannelse og relationer ud på egen hånd. Det kan være en kæmpe omvæltning.
Hvis vi kan dele erfaringer og tale åbent om det, kan vi måske gøre den
overgang lettere for andre – og samtidig vise, hvor der er behov for
forbedringer.
Sofie Thomassen mener at tidligere anbragte skal være med til at forme politik på området.Foto: Oscar Scott Carl
Vidensbanken skal derfor både have en støttende og en
dokumenterende funktion. Den skal give tidligere anbragte mulighed for at
spejle sig i hinanden, men også skabe et samlet erfaringsgrundlag, som kan
bruges i dialogen med myndigheder og politikere.
- Når der laves nye regler eller ændringer på det sociale
område, bør man lytte til dem, det handler om, mener Sofie Thomassen.
Foreningen ønsker derfor at blive en fast høringspartner,
der kan afgive høringssvar og bidrage med konkrete input, når der fremsættes
lovforslag eller kommunale tiltag.
- Vi vil gerne sikre, at tidligere anbragtes erfaringer ikke
kun bliver personlige historier, men også bliver en del af
beslutningsgrundlaget, tilføjer hun.
Inspiration fra Danmark
I arbejdet med at forme foreningen har de hentet inspiration
fra en tilsvarende organisation i Danmark, der arbejder for tidligere anbragtes
rettigheder.
- Vi har kigget på, hvordan de har bygget deres organisation
op, og vi har aftalt at sparre med dem i opstartsfasen. Hvad skal vi være
opmærksomme på? Hvilke fejl kan vi undgå? fortæller Elias Nielsen.
Samtidig får de rådgivning og støtte fra UNICEF Grønland,
som blandt andet hjælper med administrative spørgsmål og opbygning af
strukturen.
- Det betyder meget, at vi ikke står helt alene med det,
siger Sofie Thomassen.
Et opgør med skammen
For Elias Nielsen er der også en mere personlig drivkraft
bag projektet.
- Jeg vil gerne være med til at stoppe den stigmatisering,
der kan være forbundet med at have været anbragt. Det skal ikke være skamfuldt,
siger han.
Han mener, at mange tidligere anbragte kæmper med at sætte
ord på deres oplevelser – og med at søge hjælp, hvis de har brug for det.
Mange har oplevelser, som aldrig bliver dokumenteret eller hørt. Dem vil vi gerne give plads
- Sofie Thomassen, tidligere anbragt
På længere sigt håber de, at foreningen kan tilbyde adgang
til faglig støtte, for eksempel i form af samarbejde med psykologer, hvis der
kan skaffes midler til det.
- Hvis vi får fondsfinansiering, kan vi måske arrangere
workshops, fællesskaber og rådgivningstilbud. Men vi tager et skridt ad gangen,
påpeger Sofie Thomassen.
Ambitioner og tålmodighed
Inden foreningen kan meldes officielt ud, skal vedtægter på
plads og en generalforsamling afholdes. Navn og logo kommer senere.
Målet er, at organisationen kan blive etableret i løbet af
2026.
- Det vigtigste for os er at skabe et fællesskab, hvor man
ikke står alene med sine erfaringer, siger Elias Nielsen.
Begge understreger, at de ikke ser projektet som en kritik
af enkeltpersoner, men som et bidrag til at forbedre systemet.
- Vi vil gerne bruge vores erfaringer konstruktivt. Hvis vi
kan være med til at gøre det lettere for kommende generationer af anbragte, så
giver det mening, siger Sofie Thomassen.
Safe Harbour-projektet er stadig i sin opstart. Men for
Sofie Thomassen og Elias Nielsen er retningen klar: Tidligere anbragte skal
ikke kun være genstand for politik – de skal være med til at forme den.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.