Vidne: Breivik skød og jublede på Utøya

De tilstedeværende i Oslo Tingrett blev onsdag præsenteret for stærke beretninger om timerne på Utøya 22. juli sidste år, da den nu tiltalte Anders Behring Breivik gennemførte massakren, der kostede 69 mennesker livet.

Den 24-årige Tonje Brenna, der er generalsekretær i Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF), måtte onsdag i retssal 250 skrue tiden godt ni måneder tilbage og fortælle om sine grufulde oplevelser.

Som generalsekretær i AUF var Tonje Brenna engageret i sikkerheden på Utøya og praktiske gøremål, der knyttede sig til sommerlejren på øen. Hun og resten af lejrledelsen besluttede at indkalde til fællesmøde på baggrund af bomberne i Oslo.

Sådan begyndte det
Efter mødet i caféen stod hun udenfor og talte i telefon med sin kæreste, da hun hørte nogle knald, som hun opfattede som kinesere eller fyrværkeri.

- Jeg så to mennesker falde sammen og fandt ud af, at de måtte være ramt af skud. En fra vagtholdet sagde, at jeg skulle løbe. Så jeg løb i modsat retning over teltpladsen, fortæller Brenna i retten.

Hun fortsætter beretningen om det totale kaos, som rådede på øen. Undervejs mødte hun en såret pige, som hun tog med sig. De løb mod en skrænt neden for Kærlighedsstien.

Brenna forklarer, hvordan hun bevægede sig ned ad skrænten og lagde sig på en klippehylde med den sårede pige nærmest oven på sig. Mens de lå der, hørte de flere skudsalver og lyden af mennesker, der faldt.

- Jeg prøvede at holde styr på antallet af skud, jeg hørte, og hvor de kom fra. De var tæt på. Jeg kunne lugte krudtrøg, og det sved i næsen og øjnene. Både til højre og til venstre faldt folk ned, fortæller Brenna og fortsætter:

Jubel og skyderi
- Jeg hørte mennesker, der ramte klipper og vandet. Der blev råbt om hjælp, og mobiltelefoner ringede konstant. Skyderiet fortsatte ganske længe, før jeg hørte skuddene bevæge sig i en anden retning.

Brenna var den første, der vidnede om nærkontakten med gerningsmanden under massakren. Hun så ikke meget af hans våben, men hørte ham tydeligt flere gange, da han stod tre-fire meter over dem.

- Jeg er helt sikker på, at jeg hørte ham råbe glædesstrålende, når han ramte nogen. Hvis jeg skal stave det, bliver det måske til "woo-hoo". Det var tydelige glædesscener, siger hun i retten.

Anklager Svein Holden påpeger, at Breivik selv har nægtet, at det skulle være tilfældet, men Tonje Brenna svarer, at hun er helt sikker på, hvad hun hørte, da hun lå og spillede død på en sten neden for Kærlighedsstien