Vi skal tale om bosætningsstrukturen i Grønland

Det mener formand for Økonomisk Råd, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, der gæstede Future Greenland-konferencen. Hans budskab er at det nuværende bosætningsmønster ikke er bæredygtigt, og at der er behov for en omorganisering. 

Grønlands befolkning tæller aktuelt 56.948 personer, der fordeler sig over 72 bosteder spredt ud langs kysten over et enormt areal på lidt over 2 mio. m2.
Offentliggjort

Der er flere mænd end kvinder, og deres gennemsnitsalder er stigende. Dertil er de erhvervsmæssige muligheder beskedne. Sådan forholder det sig i flere af de mindre bosteder i Grønland, og det er vi nødt til at forholde os til. 

Sådan siger formand for Økonomisk Råd, professor Torben M. Andersen, der påpeger, at vores bosætningsmønster ikke er bæredygtigt. Og derfor er vi nødt til at tale om, hvordan vi kan organisere tilbuddene til de forskellige byer og bosteder, så sårbarheden mindskes.

Det var budskabet i hans oplæg under Future Greenland-konferencen i midten af maj. 

En spredt bosætning 

Til Sermitsiaq siger Torben M. Andersen, at han med sit oplæg ønskede at sætte fokus på, at demografi kombineret med bosætning, gør at flere af de mindre bosteder er kommet under pres økonomisk og socialt. 

– Samtidig ved vi at det ikke er alle bygder, der er udfordret. Nogle steder er der et godt erhvervsgrundlag typisk fiskeri eller turisme i tilknytning til en større by.  Men andre steder ser vi et reelt problem, hvor man er nødt til at forholde sig til, hvad man kan gøre politisk, siger Torben M. Andersen, der pointerer, at der er mange gode argumenter for at have en spredt bosætning i Grønland. 

Grønlands befolkning tæller aktuelt 56.948 personer, der fordeler sig over 72 bosteder spredt ud langs kysten over et enormt areal på lidt over 2 mio. m2.

Ifølge Torben M. Andersen så kan  de 72 bosteder i landet noget forskelligt og derfor er det ikke realistisk med de samme tilbud på tværs af byer og bosteder. 

– Det er op til politikerne at tage stilling til, hvad man kan stille til rådighed for dem, der bor i de mindre bosteder. Og det er et stort og svært spørgsmål. Men man må forholde sig til at de yngre rejser fra de mindre bosteder, mens de ældre bliver tilbage. Og de bevægelser sker helt af sig selv. 

En aktiv politik 

Torben M. Andersen argumenterer for, at den økonomiske støtte fra selvstyret og fra kommunerne til de enkelte bosteder i højere grad skal være baseret på en aktiv politik, der gives som tilskud bundet til stedbetingede aktiviteter for eksempel transportfradrag og specifikke erhvervsaktiviteter og med fokus på bæredygtige bosteder. 

– Der kan være aktiviteter der er bundet til det specifikke bosted, og der kan være aktiviteter der har et lokalt ejerskab. Det er utrolig vigtigt, at der arbejdes med ansvar, initiativ, ejerskab og udvikling af civilsamfundet i bostederne. 

– Løsningerne skal i højere grad tilpasses de lokale forhold og ikke være kopier af løsningerne i de større byer. Samtidig kan der være udfordringer for eksempel med smådrift eller rekruttering lokalt, der med fordel kunne løses regionalt eller kommunalt.  

Fleksibel organiseringsform

Ifølge Torben M. Andersen kunne man med fordel arbejde med en mere fleksibel organiseringsform end den nuværende med de fem kommuner. 

–Der er nogle forhold, der skal være fælles for alle. Og så er der nogle forhold, hvor man kunne tale om et større lokalt ejerskab - dvs. også mere lokalt end på kommuneniveau, så det netop kommer ud i de enkelte bosteder og er med til at skabe aktivitet. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS