- Venskab bygger på respekt, ikke på opkøb

Kære Donald Trump,

Jeg skriver til dig for at fortælle, hvordan jeg har det med de seneste udmeldinger om forholdet mellem vores lande. Du har i længere tid udtrykt ønske om at erhverve vores land – vores hjem og vores fristed. 

Vi er et stolt folk, der har overlevet i den barske natur i generationer, fordi vores forfædre vidste nøjagtigt, hvordan man begår sig i Arktis. Mange andre folkefærd har ikke kunnet klare sig her, og de, der overlevede, gjorde det ofte kun, fordi de fik hjælp fra vores forfædre.

Vi er relativt få mennesker i et kæmpe land, placeret centralt i det geopolitiske spil. Vi ved godt, at vi ikke kan forsvare vores land alene, men det ligger heller ikke i vores natur at føre krig. Vi er et fredeligt folkefærd. Tanken om, at andre udefra vil "overtage" os, føles forkert. Det skaber frygt og frustration, når stormagter kæmper om vores jord, som om vi ikke selv har en stemme.

For mig og min familie er USA dog meget mere end politik. Jeg er vokset op med jeres kultur – fra at lytte til Johnny Cash, Metallica og Linkin Park til at følge med i sport. Min storebror var udvekslingsstudent i Boston i 2001, og siden han kom hjem med merchandise derfra, har jeg og mine søskende været trofaste fans af Boston Celtics. Vi følger dem sammen, og det er en del af vores hverdag.

Men det stærkeste minde, jeg har om USA, er fra 2001, da terroristerne angreb. Jeg husker tydeligt, hvordan jeg fandt min mor grædende af bekymring for sin søn, der befandt sig midt i det hele i Boston. I det øjeblik var vi ikke bare to lande på et kort; vi delte den samme frygt og de samme menneskelige bånd. Vi har altid været allierede og venner af USA, og det håber jeg inderligt, at vi kan blive ved med at være. Men venskab bygger på respekt, ikke på opkøb.

Hvad angår fremtiden i år, er mit største håb, at USA og Grønland kan finde ind i et endnu tættere samarbejde, der bygger på ligeværdighed. Jeg håber, du vil se os som selvstændige partnere, man taler med, og ikke som en vare, man taler om.

Min største frygt er dog, at vi ender som en lille brik i et kynisk stormagtsspil. Jeg frygter, at vores stemmer bliver overhørt, og at vores natur og kultur bliver tromlet ned af militære interesser, som vi ikke selv har kontrol over.

Jeg håber, du vil læse dette som et udtryk for bekymring fra en ven, der ønsker det bedste for begge vores lande.

Med venlig hilsen,

Ernst Bo Frederiksen, Nuuk, Grønland