Ved ceremoni bekræfter Ukraine og Rusland at åbne for hvedeeksport
Ukraine og Rusland aftaler med Tyrkiet og FN at åbne for hvede-eksport.
FN's generalsekretær, António Guterres, bekræfter fredag under en ceremoni i Tyrkiet, at Ukraine og Rusland indvilger i at åbne for eksport af ukrainsk hvede.
Det vil betyde, at der vil blive åbnet for hvedeeksport fra Odesa og to andre ukrainske havne.
Det sker efter mægling fra Tyrkiet og dets præsident, Recep Tayyip Erdogan.
Men aftalen er ikke mellem de to parter: Ukraine og Rusland. De underskriver den med Tyrkiet og FN.
Erdogan siger ved underskrivelsen fa aftalen, at den vil forhindre milliarder af mennesker i at sulte.
Ukraine er en af verdens største eksportører af hvede. Men Ruslands invasion i Ukraine har foreløbigt stoppet det meste af eksporten.
Ukraine og Rusland har været i krig, siden russiske styrker 24. februar angreb nabolandet.