Vaccineringer: Større byer skal forrest i køen
Ifølge Paneeraq Noahsen, som er læge ved landslægeembedet, er der nok vaccinationer til aldersgruppen på 50 til 64 år i Nuuk. – Vi forventer, at starte med vaccinationerne senest tirsdag, siger Paneeraq Noahsen.
I en periode har vaccinering i Nuuk været sat på pause for at vaccinere ude på kysten. Men nu er der risiko for smittespredning i hovedstaden. Myndighederne har nemlig ingen overblik over, hvor den sidste, der er fundet positiv torsdag er blevet smittet.
-Vi vil gerne starte vaccinationerne for dem, der er over 50 år, fordi vi har nok vaccinationer til dem her i Nuuk. Vi har ellers satset på, at starte med vaccinationerne nu på tirsdags, men vi vil måske starte tidligere og få flest mulige vaccineret hurtigst muligt, fortæller Paneeraq Noahsen til Sermitsiaq.AG.
Borgerne skal selv holde øje
Myndighederne vil ikke foretage individuelle opkald til personer, som skal vaccineres. Derfor opfordrer landslægen Henrik L. Hansen, at man holder øje med medierne, og følger med på landslægeembedets hjemmeside.
- På hjemmesiden vil der forelægge, hvornår de forskellige aldersgrupper skal vaccineres. Vi forventer at vaccinere på tirsdag, onsdag og torsdag. Alle vaccinationerne skal foregå i USK, folkeskolen Ukaliusaq, siger Henrik L. Hansen.
Derudover vil myndighederne hænge plakater op i byen og befolkningen kan også følge med på Facebook eller på medierne.
Større byer skal vaccineres først
Landslægeembedet forventer at alle vil være tilbudt fuld vaccinering i slutningen af august. Men vaccineringsprogrammet kan blive ændret undervejs, understreger han.
- Når vaccinationerne for dem over 50 år er vaccineret i Nuuk, så vil man ifølge formanden for Naalakkersuisut, sætte vaccinationer ude på kysten på pause. Man vil begynde, at vaccinere resten af befolkningen i Nuuk og i de større byer. Og få dem vaccineret hurtigst muligt, siger Paneeraq Noahsen.
Ifølge corona hjemmesiden nun.gl så er der 8.333 som har fuldført vaccinationen, mens 13.361 har fået første stik. Men Landslægeembedet og Naalakkersuisut har valgt at vaccinerer ude på kysten først, selvom Nuuk er slutdestinationen for langt de fleste indrejsende.
- Sundhedsvæsnet er ved at tjekke, hvor mange vaccinationer der kan bruges i Nuuk i den nærmeste fremtid. De vaccinationer vi skal bruge, har vi allerede her i Nuuk, så vaccineringerne i Nuuk vil ikke påvirke de igangværende vaccineringer ude i de andre byer eller bygder, siger læge ved landslægeembedet.