Uummannaq: Forurenet vand gav udslæt

Lærer Margrethe Løvstrøm fra Uummannaq fik udslæt i mundregionen og fik tør hud, da hun badede sig i det olieforurenede vand. Hun vil nu starte en underskriftsindsamling med krav om, at vandrørene i byen bliver udskiftet.

Margrethe Løvstrøm er stærkt utilfreds med vandsituationen i Uummannaq. Hun vil oprette en underskriftindsamling, så alle vandrørne kan udskriftes i byen
Offentliggjort

Folkeskolelærer i Uummannaq Margrethe Løvstrøm er ved at miste tålmodigheden med vandsituationen i byen.

Hun er derfor klar til at oprette en underskriftindsamling med krav om, at alle vandrørene skal udskiftes.

- Jeg vil aldrig drikke vandet fra vandhanen, så længe de ikke er blevet udskiftet. Jeg tror simpelthen ikke på, at det er muligt at fjerne olieresterne i vandrørene, siger Margrethe Løvstrøm til Sermitsiaq.AG.

Tør hud efter bad

Borgerne i Uummannaq blev fredag informeret af Nukissiorfiit om, at vandnettet er blevet åbnet for brug til hygiejne, rengøring og vask. Det blev dog påpeget, at vandet stadig ikke er frigivet til drikkevand.

- Jeg har ellers taget et bad, men jeg fik tør hud og fik udslæt i mundregionen kort tid efter det. Jeg har aldrig haft udslæt før, og jeg er overbevist om, at det skyldes det dårlige vand. Efter et bad tænkte jeg: vil jeg nu blive blind? Derfor tør jeg ikke at bruge vandet fra bruseren længere, og jeg undrer mig over, hvorfor man gav lov til at tage bad, fortæller Margrethe Løvstrøm.

Hugger ferskvandsis

- Hvordan skaffer du så vand?

- Fordi jeg heller ikke kan lide smagen af det vand, der bliver bragt til Uummannaq, sørger jeg selv for at hugge ferskvandsis. Det vil jeg blive ved med at gøre, så længe situationen ikke ændrer sig, svarer hun.

Politikerne må gøre noget

Margrethe Løvstrøm undrer sig over, hvorfor landspolitikerne ikke har reageret på den alvorlige situation i Uummannaq.

- Vi er medborgere, der har behov for hjælp. Hvad er der sket fra vores politikere siden, vores drikkevandet er blevet dårlig? Ingenting. Vi føler, at vi bliver svigtet af politikerne, og jeg er forundret over, hvorfor formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen ikke er kommet med en reaktion. Det er bare for dårligt, lyder det fra Margrethe Løvstrøm.

Powered by Labrador CMS