Unge med handicap danner en forening
Den nye bestyrelse i den nyoprettede forening KIIP vil den kommende tid arbejde for at hverve nye medlemmer og udbrede foreningens budskaber i Grønland.
Lørdag den 13. november så en ny forening dagens lys. Det er foreningen for grønlandske unge med handicap, KIIP, hvor der blev afholdt en stiftende generalforsamling.
- Vi skal i bestyrelsen først og fremmest lære hinanden at kende og lære at samarbejde i foreningen og derefter udbrede oplysninger om foreningens vision og formål, siger den nye formand for KIIP, Ellen Møller.
Den nye formand, Ellen Møller, er 30 år og kommer fra Narsaq og har et synshandicap. Hun er i øvrigt bestyrelsesmedlem i ISI, som er en grønlandsk forening for blinde og svagsynet.
Behov for samlingssted
Den nye forening oplyser, at grølandske unge med et handicap mangler et samlingssted. Foreningens arbejde er at samle de unge med handicap.
Den stiftende generalforsamling blev afholdt i forlængelse af et nordisk ungemøde, som handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq, SUMH og Unge med Funksjonshemmende har arrangeret, hvor i alt 13 grønlandske unge med handicap deltog til.
Ellen Møller er inspireret af en norsk deltager, der fortalte om parade for unge med handicap i vedkommendes hjemland. Også er den danske sammenslutning af unge med handicap, som også har inspireret den nye formand.
- Alle unge op til 35 år med forskellige former for handicap, om det er psykiske og fysiske handicap er velkomne til at blive medlemmer i foreningen, og deres pårørende og familie er velkomne til at støtte foreningen, siger Ellen Møller.
Nu arbejder bestyrelsen på de administrative opgaver, så bestyrelsen kan begynde at få betalende medlemmer og danne en organisation. Foreningen skal være et fællesskab for unge med handicap, og foreningen ønsker at skabe bedre forståelse af handicap i samfundet samt at få indflydelse på handicappolitik.